Ushahidi på Haiti

Jeg har en ny blogpost oppe på Internet Revolutionen – denne gang om det spændende program Ushahidi, der er blevet brugt i nødhjælpsarbejdet på Haiti. Læs om Software der redder liv.

Et par tilføjelser.

Jeg har skrevet tidligere om Ushahidi her.

Her er Ushahidis første blogpost om lanceringen af Haiti-programmet – det skete få timer efter, at katastrofen nåede nyhederne. Posteringens forfatter ”patrick” er den kendte IT-forsker Patrick Meier, der også driver den glimrende, men ret tekniske, blog om brugen af IT i krisesituationer, crisesmapping, iRevolution (hmm, måske var det derfra, jeg fik navnet til min blog)?

Patrick Meier har i øvrigt også afrikansk baggrund, selvom han er nyankommen til Ushahidi – og han er en rigtig flink fyr, jeg drak et par øl med i efteråret 2008, da han var i Danmark til en konference. Han er en af de mange dedikerede nørder, der skaber de store landvindinger i det her felt. (En dag vil jeg gerne skrive lidt mere om folkene bag programmerne.)

Mere om indsamling af data:

Rapporterne kom ikke bare fra telefoner på stedet, men over forskellige NGO-folk på stedet og over Twitter. Der findes et helt netværk af ”crisis mappere” der kender hinanden og kommunikerer aktivt. En hel gruppe af dem var allerede på Haiti, da katastrofen indtraf. Den hurtige launch af Ushahidi siden er et tegn på, at det internationale samrbejde på feltet har et stort potentiale.

SMS’en oversættes fra creolsk af et team af frivillige (fra Tufts University) og sættes via GPS til en bestemt position, der kan opsøges, hvis nogen er fanget. Men man skal ofte gætte sig til den præcise placering, hvilket kan være et større problem. Beretning fra en frivillig.

I starten var mobilnettet nede, så indberetningerne kom fra nettet, over Twitter, Skype og andet, primært indberettet af de personlige kontakter i forskellige nødhjælps- og IT-kredse, der var til stedte på Haiti.

For de mere teknisk interesserede: Her er en fascinerende post om, hvordan det foregik rent teknisk og logistisk i ”The Situation Room” – med billeder og screenshots.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *