Kategori: Notater

Grub Street New York skriver om alle de lommebogskribenter, der hærger New Yorks caffeer og tror, at en kop kaffe til et par dollars giver adgang til at sidde der i timevis: “A writer, especially one with a laptop, is the plague of every New York
café — yet every good café needs a few.”

Google’s Eric Schmidt i Wall Street Journal: “It’s understandable to look to find someone else to blame. But as Rupert
Murdoch has said, it is complacency caused by past monopolies, not
technology, that has been the real threat to the news industry.”

Reason Magazine afholder den første Årlige Tegn Muhammed-dag. Nick Gillespie giver et godt forsvar for initiativet her. Her er William Jansens bud.

Svenske Liberale Publicister støtter op om Lars Vilks efter overfaldet. Det gør mange andre svenske intellektuelle desværre ikke, hvilket artiklen har masser af eksempler på.

Pernille Rosenkrantz-Theil, der nu stiller op for Socialdemokratiet i stedet for Enhedslisten, markerede sig i ugens løb med en utroligt forvrøvlet og faktuelt forkert klumme i Information: “En ordentlig græsk røvtur”. Argumenterne er ikke bedre end bodega-retorikken i PRTs sludder, men det er til gengæld godt at se, at Informations læsere for en gangs skyld ikke lader sig forføre.

Jeg havde tænkt mig at læse bogen alligevel, men efter at have læst Christopher Arzrounis anmeldelse af Mikael Jalvings “Mig og Muhammed” får jeg for alvor lyst: “Han sætter fingeren på det ømmeste punkt hos danske intellektuelle: Hvorfor bliver de ved med at sætte kikkerten for det blinde øje? Hvorfor ønsker så vidende mennesker at forblive så uvidende om islam? Problemerne går ikke bare væk af sig selv, og Jalving presser på begavet måde sin læser til ikke kun at interessere sig for dagligdagens velfærdsstatslige genvordigheder.”

Eli Lake har i det nyeste nummer af Reason Magazine en stor artikel om lighedspunkterne mellem Barack Obamas og George Bush’ sikkerhedspolitik. Det handler om “9/14 præsidentskabet” – det vil sige de omfattende magtbeføjelser, Kongressen gav til præsidenten i kølvandet på angrebet den 11. september 2001. Det største problem er, at der ikke er sat en ophævelsesfrist på beføjelserne fordi Krigen mod terror i praksis taget er uden ende. Så Obama har nok en lidt anden retorik, men i praksis fører han i følge Eli Lake stort set den samme politik som Bush. Politikere har meget svært ved at afgive beføjelser, hvis ikke ikke virkelig er tvunget til det.

Journalister uden grænser har en ny rapport ude: Forty predators of press freedom. Her er Berlingske Tidendes omtale: Journalisternes 40 værste fjender. Situationen i Somalia og Irak bliver langsomt bedre, mens Yemen og Philippinerne er blevet langt værre. Nye på listen: Talibans Mullah Omar og den tjetjenske præsident Kadyrov.

Ti grunde til at du bør forlade Facebook. Det er godt at være bevidst om sikkerhed og privatliv på nettet, men er det ikke den gamle sang igen om trade-off mellem beskyttelse af privatliv og nytten af de offentlige tjenester på nettet? Det mest interessante er nok pointerne om Facebook-firmaets tidligere handlinger på feltet. Mange spændende eksempler.

The Blind Side: Det er en tåreperser, som jeg ikke kan lade være med at anbefale varmt. Det er skam en rigtig historie. Sandra Bullock er fremragende som kristen NRA-medlem med hjertet på rette sted, men ikke alle er med på historien. Det er fair nok, jeg kan godt se indvendingerne, men den opbyggelige feel-good historie fungerede bare i flyet fra CPH til DC.