Kategori: Notater

Det indiske oprør i 1857. Rigtig interessant podcast fra BBC4’s In Our Time. Melvyn Bragg og tre eksperter med indisk baggrund fortæller om historien bag Sepoy-oprøret, hvor dele af det indiske militær i britisk tjeneste gjorde oprør, om Indien før og efter, og de britiske reaktioner og ændringer i imperiets politik overfor Indien. Det meste var helt ukendt for mig. Anbefales – det er britisk, tørt og akademisk, vidende og vildt interessant.

“Jeg lader opvasken stå,
så der er noget at stå op til”

– Ukendt

Blame It On Fidel: Fremragende lille film om en fransk pige, der vokser op i starten af 70’erne med venstreorienterede forældre, der hellere vil kæmpe for Allende end bo i en stor villa – hvilket ikke passer pigen særligt godt. Meget solidarisk skildret fra pigens perspektiv (Nina Kervel-Bey er et fund i hovedrollen), uden at være fordømmende eller politisk. Instrueret af Julie Gavras, som er datter af legendariske Costa-Gavras, der instruerede Z, en af mine favoritfilm (selvom det er længe siden jeg så den) – filmen bygger derfor sikkert på personlige oplevelser i det venstreradikale pariser-miljø omkring 1970. En lille perle.

For nylig mistede jeg et ældre familiemedlem, som jeg holdt meget af. Samme dag købte jeg de samlede Narnia-historier (i en udgave fra Barnes & Noble), fordi jeg havde brug for at læse noget, som var præget af godhed og håb. Narnia virker. Jeg er nu halvt igennem Troldmandens Nevø og det er en fornøjelse og et smukt gensyn. Jeg læste alle bøgerne mange gange, da jeg var omkring 10-11 år. Det var kort efter, min mormor døde, så måske var der en form for trøst i at læse bøgerne. Måske er det den samme form for trøst, jeg genfinder nu. Narnia-serien kan købes her i en udgave fra Amazon.

Fri Debat: Søren K. Villemoes’ gensvar til Informations Bent Winther. Gode eksempler på trusler imod ytringsfriheden.

Nettet er et fantastisk redskab. Men det vigtigste er at lære, hvornår man skal lukke for det, hvis man nogensinde skal få lavet noget.

Hvidbergs lov om det danske internet #1: Der er ingen debat, så perifer og sekterisk, den end måtte være, der ikke før eller siden kan drejes ind på emnet “islam”. Se: Berlingskes blog-sider.

Tv-serien Mad Men, der allerede har fået meget omtale i Danmark, er fremragende. Men der sker et skred i løbet af anden og tredje sæson, som udstikker en problematisk trend for de næste sæsoner. Meget af fascinationen ved serien består i portrættet af det misogyne, storrygende og stordrikkende miljø i start-60’ernes reklamebranche. Men efterhånden som serien skrider frem, bliver alle karaktererne mere og mere sympatiske, får slebet kanterne af og bliver rare ved hinanden. Ved afslutningen af 3. sæson har vi endda en stor forbrødring og samme hammel og et stort, fælles projekt. Det luner for dramaturgien, men hvad der der i grunden tilbage af Mad Men?

Hvordan kan man på én gang mene, at Danmark er et meget racistisk land, og at racismeparagraffen beskytter imod racisme? Det synes at være mange kommentatorers holdning. Hvis de mener begge dele, må de jo i virkeligheden mene, at racismeparagraffen bliver brugt for lidt. Men at de ønsker at bruge den mere, er for mig at se et argument for at fjerne den.

Gentlemen Prefer Blondes: Den gang timeglasfiguren virkelig betød noget. Selv søde Scarlet er jo det rene skind og ben i sammenligning med Marilyn Monroe og Jane Russell. Gentleman er jeg nu ikke selv, jeg foretrækker brunetter.