Hunter S. Thompson har taget sit eget liv. Et bizart endeligt på en journalistist- og forfatterkarriere, der ellers aldrig vendte foragten indad, men udad mod hykleri og råddenskab i det amerikanske samfund, set gennem gonzo’ens egne skæve briller. Bare HST nu ikke bliver trendy som Jim Morrison. Så kan vi ikke have “Fear and Loathing In Las Vegas” i fred for gymnasieeleverne.
En af de bedste mindeord jeg har læst efter Hunters død, er dem, Brandon Snider skrev på antiwar.com’s blog (I’m mad at Hunter S. Thompson…). Lad dig ikke skræmme af siden, det ligger på – det er ikke på nogen måde et politisk antikrigsindlæg. Rent faktisk handler det vel mest om Hunters egen krig mod hans galskab.
Tak for linket. Det var en værdig kommentar – HST kunne have udrettet så meget mere end han egentlig gjorde, med det gigantiske talent. Jeg har kun læst Fear And Loathing, men den er til gengæld også helt på toppen.
Hunter S. Thompson betragtede det at skrive som den mest foragtelige form for arbejde. »Jeg tror, det er ligesom at kneppe, hvad kun amatørerne synes er sjovt. Hos gamle ludere hører man ikke megen fniseri.«
—————————————————————————-
http://www.weekendavisen.dk/boger/artikel:aid=14398:dpol=2
Mindeord. Sjældent har anarki været så iscenesat, så kontrolleret. Gonzo-journalistikkens grundlægger, Hunter S. Thompson, er død, 66 år gammel.
Den fordømtes sang
KLAUS WIVEL
NR. 8, 25. februar – 3. marts 2005