“Hvad gemmer sig i piben? En Freud der taler om sig selv?”
Kategori: Strøet Frø
“Stephen Hawkings drøm:
Galakserne sværmer om den komplette teori. Den ligger inde i midten, og det er den som vejer mest. Den er et sort hul som tiltrækker os. Inde i det sorte hul findes kun én ting: en komplet ligning der får alt til at hænge sammen. Bare man kunne komme derind og får fat i den. Hvis man nu bare kunne undgå at blive klemt sammen af al den massevægt.”
“Velkommen til: De Skønne Hundekunsters Museum.
Hvad finder vi her: Et kødben? Et argument? En hjerne? En nervebane? En sten? En sten slået i hovedet på en anden hjerne? Hunde? Vov-lyde?
Nej: Glimt af katte.”
“Dagen er lige så lang som et bestemt antal cd’ere, et bestemt antal musiknumre, et bestemt antal rislinger op og ned af rygraden, og selvom dagen, sådan i det enkelte sekund når den nu er i gang, synes endeløs, så slutter den alligevel når pladerne er forbi. Sådan kan man måle tiden.”
“Og den vrede som strømmer igennem mig når guitarerne spiller er så magtfuld at den tager over: Nu, nu skal jeg leve mit liv i mine egne hænder, fuldt af kærlighed, 100 % hele tiden. Og så stopper musikken, så forsvinder lyden. Så bliver der stille. Den godgørende vrede forsvinder. Men man kan jo bare trykke på play igen.”
“Og så aftvang hun mig tavst de dyrebareste ord, fordi hun gjorde en bestemt bevægelse: Hun styrede sine hænder og formede fingrene, så de langsomt gled ind i hinanden som to tandhjul der glider i hak, som et mønster der ordner sig, som to kaotiske fraktaler hvis matematiske formler for en tid overlapper og falder sammen, kommer overens. Godt.”
“Den lille viking nøler, den store viking køler. Tag den McEinar.”
“Nattegnet vender sig
erotisk imod
Wittgenstein, der vander køernes mangfoldige
yvere,
overrisler dem med
rødbedesaft,
konsekvent.”
PS – Find det hemmelige budskab… det er lidt privat.
“Og der har været så meget på det sidste, og det hele har været så kaotisk, så der har ikke lige været tid til noget, sådan set heller ikke til alt det som der egentlig var travlt med, og egentlig egentlig, så er det vist mest i mit egentlige eget hoved at der ‘har været så meget’, for i det store hoved, i hovedsagen, i det store hele, der står det hele stille.”
“Når det sner, venter vi på tøbruddet. Efter tøbruddet venter vi på sol og varme. Så venter vi på kulden igen – og håber at vi vil holde op med at vente, groet fast i kulden. Det sker efter syv år, så er alt skiftet ud.”