“Hendes mærkelige stemme i natten, hendes drømme signalerer gennem åndedrættet, siger “her er jeg næsten”, bagved REM-søvnens øjenlåg, bagved Michael Stipes skaldede isse, og når jeg rører hende mumler hun “ikke næsen, ikke næsen”.”
Kategori: Strøet Frø
“Og da hun vågner, det kære væsen, siger hendes mund:
“Der er nogen, som har lagt en stor lort på København.”
Og hun ser: 1) at hun har ret, 2) at hendes drømme var sande og 3) at hendes eksistentielle kriser forsvinder i skyggen af den kæmpe, afføringsfarvede sky der stille daler ned og dække alle tage.”
“Når man begynder, så begynder man. Når man slutter, så slutter man. Alt hvad der befinder sig imellem er uvist.”
“Simpel og naiv som Depeche Modes første plader, gammel og træt som deres sidste, midt ind i mellem bragende som en symfoni af Brahms og kvælende som en Schumann-lied. It’s all in a day’s work for PostmodernMan.”
Hey, så falder vi til laveste fællesnævner: Noget der ligner PORNO, ja i hørte rigtigt, på webloggen. WOW, så er det bare med at fare herind, alle drenge, og se løs: HER! (højreklik med musen, og ‘gem som…’)
“Desperationen tvinger. Se næste side…”
“Vrøvlevers er bøvlevers når de bevidste skal nørkles i spas og ikke må vrøvle sig selv på plads – måske med påvirkning af hash.”
“K: Mester Kiropraktor Knik-Knak satte ryggen rak på señor Snik-Snak.”
(bidrag til en ny “Halfdans ABC”. Forkastet.)
“Problemet ved at udfylde noget som er lidt gammelt og burde være skrevet for længe siden, og som ingen alligevel rigtig kommer til at se, og som i øvrigt tager tid, er at man gider ikke rigtigt bruge guldkornene – men det halvhjertede er tit for dårligt. Man må søge de halve guldhjerter.”
“Ej, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved den uge der mangler. Der mangler en helt fucking uge, mand. Det var fordi min åndssvage computer gik ned og nu mangler der en hel uge og der er allerede 14. marts, mand.
Hov, hov, hvad er nu det? Det ser ud som om at mine tanker på magisk vis er blevet projiceret ind i computeren og over på hjemmesiden. Nå, nu hvor det står der kan jeg jo lige så godt lade det stå. Hvor heldigt!”