“Og da hun vågner, det kære væsen, siger hendes mund:

“Der er nogen, som har lagt en stor lort på København.”

Og hun ser: 1) at hun har ret, 2) at hendes drømme var sande og 3) at hendes eksistentielle kriser forsvinder i skyggen af den kæmpe, afføringsfarvede sky der stille daler ned og dække alle tage.”