Borgerløns-lignende formuleringer om velfærdsstaten i Den Store Danske Encycklopædi skaber nu debat. Det er ikke længere indlysende, at man har ret til at få ydelser uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Endnu et skridt i den rigtige retning?
En skræmmende fodnote: Var det virkelig så indlysende for 10 år siden, at man havde ret til ydelser, uanset hvordan man opførte sig? Jeg tænker tilbage til dengang, jeg studerede på humaniora og regnede borgerløn for en interessant idé. “Der er jo penge nok”, som vi sagde dengang. Der er sikkert nogle stykker ude på KUA, der stadig tænker sådan. Men jeg har på fornemmelsen, at de bliver færre og færre.