Økonomi – Whiteberg.dk

Sidste Indspark klumme: Penge gør dig lykkelig

En uge forsinket: Et link til min sidste Indspark-klumme for Berlingske. Af flere forskellige grunde har jeg valgt at stoppe med at skrive regelmæssige klummer, i det mindste i denne omgang. Et udklip fra Penge gør dig lykkelig:

Vi er lykkelige, når vi har en 42” fladskærm, og naboen kun har en 36”, men hvis vi bare havde transistorradioer, ville vi være lige lykkelige. Det er naturligvis økonomisk drømmesnak for socialdemokratiske ligemagere, og heldigvis er Easterlin-paradokset blevet udfordret flere gange, senest af den amerikanske økonom Justin Wolfers, der har akkumuleret de seneste årtiers dusinvis af Gallupmålinger verden over, og resultatet er ganske klart: Flere penge gør dig mere lykkelig, og det betyder ikke ret meget for din lykke, om din nabo har mere eller mindre.

Min afløser på posten er i øvrigt Henrik Dahl, der lægger ud med et glimrende Indspark om flid og lektier: Kære forældre på Søhusskolen.

USA I DAG: Glenn Becks bogklub

Min USA I DAG-klumme handler om Glenn Beck og Friedrich von Hayek. Den er online her. Uddrag:

Meget kan man sige om Glenn Becks populistiske stil, men han har været en af de dygtigste TV-værter til at tage nogle overordnede diskussioner om, hvordan samfundets økonomi fungerer. Hans udsendelser kan være både hysteriske og konspiratorisk-paranoide, men det er svært ikke at blive glad i TV-hjertet, når Beck folder sig ud i et hånddukke-teater om nationalbanken. Beck er på den måde lige så original og revolutionerende som Poul & Nulle i dansk TV i 80erne.

Transcript fra Glenn Becks udsendelse kan læses her. Hayeks “Road To Serfdom” kan købes her.

Inflationens Herre

Jeg er i mit nørdede hjørne med tirsdagens USA-klumme:

Den amerikanske centralbankdirektør Ben Bernanke blev 2009s mand i skysovs med heltekåring i Time Magazine og en førsteplads blandt tidsskriftet Foreign Policys »100 globale tænkere«. Som en anden Frodo har »Bailout Ben« overvundet Den Store Depressions spøgelse, og Skyggen er trængt tilbage til Mordor i en sky af grønne pengesedler fra centralbankens seddelpresse.

Der er dog naturligvis alvor bag parodien (naturligvis alvor, det er jo en lødig avis), og jeg håber, at parallellerne ikke blev for indforståede.

I samme genre og måske en let inspiration: Frodo Failed.

Angående økonomiske stramninger

Regeringen opbygger gæld på 223 milliarder – angiveligt for at få “gang i hjulene” – og det får kommende overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til at udtale til Politiken:

»Når man stimulerer, skal man også kunne stramme igen. Og man skal stramme lige så meget, som man lemper. Det er en afgørende forudsætning for det hele«

“Det hele” som Whitte-Jacobsen hentyder til her, er den keynesianske makroøkonomiske stimuleringsmaskine, hvor staten gennem offentlig gældsættelse skal forsøge at kompensere for de jobs, der tabes i det private. Humlen i taktikken er dog, at en sådan investering kun kan være midlertidig, fordi den bygger på gældsætning og tomme jobs, en slags beskæftigelsesterapi, der “trækker tiden” indtil krisen er overstået igen. Stimuleringslogikken siger, at den ikke kan blive ved i uendelighed – på et tidspunkt bliver bukserne kolde af tis, og så skal de vaskes. Det er samme logik, der ligger bag Ben Bernankes voldsomme udpumpning af penge – her er spørgsmålet: kan han stoppe for seddelpressen på det rigtige tidspunkt før inflationen tager over? Kan det overhovedet lade sig gøre – rent vidensmæssigt (altså: hvornår skal man skære ned?) og politisk/praktisk?

Og her spørger jeg så, jævnfør Whitta-Jacobsens kommentar: Er det overhovedet – på noget tidspunkt i historien – lykkedes de samme politikere at skære ned igen på noget, de har “stimuleret” økonomien med? Anker Jørgensen forsøgte samme finte i 70erne, men det var umuligt for ham at få skåret ned igen. Er det ikke utopisk af Claus Hjort Frederiksen at tro, at det nogensinde bliver politisk gangbart at fjerne de mange ansættelser og investeringer igen? Enhver stramning vil blive set som nådesløse forringelser af den offentlige sektor – og hvis der er noget, der er politisk umuligt i Danmark, så er det forringelse af den offentlige sektor.

De falske jobs

Min USA-klumme fra 15. december er nu online: De falske jobs – om problemerne med optællingerne af jobs, som den store Stimulus-pakke angiveligt har “skabt eller reddet”. Jeg kunne for øvrigt ikke finde artiklen på Berlingskes oversigt over kommentarer, men Johan Espersen linkede fra 180grader. Uddrag:

For at efterspore nytten af de mange milliarder lanceredes hjemmesiden recovery.gov, og i slutningen af oktober kunne administrationen triumferende fortælle, at man nu havde »skabt eller reddet« 640.000 jobs. Imidlertid begyndte flere amerikanske medier at gå kritisk til tallene, og man skal ikke tilbringe ret lang tid på recovery.gov, før det går op for én, at mange af tallene er ubrugelige. En del af ansættelserne er sandsynligvis fri fantasi og milliarder af skattedollars er forsvundet i den blå luft.

Det var en rigtig interessant klumme at skrive, men den tog lang tid at researche. Jeg brugte et par timer på det Hvide Hus’ site recovery.gov, der angiveligt skal efterspore nytten af de 787 millarder dollars. Som jeg også skriver i klummen, er det et website, der efterlader én med flere spørgsmål end svar. Tallene er svære at gennemskue, og med afsløringerne af de mange helt tydeligt forkerte, misvisende eller direkte falske jobangivelser, er det svært at have tillid til sitet. Det har imidlertid undret mig, hvor lidt opmærksomhed hele denne affære har fået i den danske presse – jeg er ganske overbevist om, at hvis George Bush havde været præsidenten, der stod i spidsen for sådan en katastrofe, så havde vi set det på forsiden af samtlige aviser. Men sådan er der jo så meget.

The Washington Examiner’s recovery site findes her. Tjeck det selv. Det er vild læsning. Der er i øvrigt kommet yderligere 900 ‘bogus’ jobs til, efter jeg skrev klummen.
Læs mere De falske jobs

Hvorfor skrive for Wikipedia?

Diskussionen i min forrige postering førte mig til følgende spørgsmål:

Hvorfor skriver man overhovedet for Wikipedia, set ud fra et økonomisk perspektiv? What’s In It For Me, så at sige? Con amore arbejde har ofte en anden form for belønning: signalværdi, tilfredsstillelse af forfængelighed, de ligesindedes beundring – men wikipediaskribenterne er anonyme. Hvorfor skriver de? Altruisme? Pedanteri? Lyst til at skabe et erkendelsens lys i mørket? Udfordrer wikipedia teorien om menneskets egoisme?

Mit ideelle scenarie som Wikipedia-bruger er, at jeg kan læse en masse gode og detaljerede ting, uden jeg selv behøver at gøre en indsats for det. Ansporer min indsats andre til at bidrage? Vil mere have mere?

Her er et link til en undersøgelse af emnet (pdf). Jeg har ikke læst undersøgelsen.

Pas på den grønne protektionisme

Skriv under på underskriftsindsamlingen imod grøn protektionisme:

You have no doubt heard about the UN’s climate conference in Copenhagen next month. Chief among the bad ideas being touted by environmental activists and politicians in the run-up to that meeting is a proposal to permit trade restrictions on the grounds that they will help to prevent climate change (for example by encouraging governments to sign up and comply with an international agreement to restrict emissions). Pascal Lamy, director of the World Trade Organization, has even sanctioned this approach, saying that the world’s priorities should be “climate first and trade, second.” And – surprise surprise – uncompetitive industries and other vested interests have jumped on the bandwagon.

Trade – along with the increased wealth and the better, less costly products and production processes that it yields – offers people in poor countries the possibility once and for all to address chronic problems such as drought-induced famine and poverty-induced diseases. Without trade, people will be much less able to adapt themselves to the climate they face now and in the future. Meanwhile, imposing restrictions on trade will inhibit specialisation and innovation, which may slow down the development of low-carbon technologies. In other words, trade restrictions are neither desirable nor are they an effective way to prevent climate change.

Frihandel er vigtigere end COP15s klimaaftale. Især i betragtning af, at COP15 intet kommer til at betyde for jordens klima i den store helhed – men kan få enorme virkninger for den økonomiske vækst i ulandene.

Pæne ord om politiske ideologier

Tyler Cowen startede ballet med en sjov idé: Prøv at give en objektiv og sympatisk præsentation af et politisk standpunkt, du er uenig med. Det vil sige: Prøv at se synspunktet i det bedste lys frem for i det værste.

Cowen, der er kendt som “moderat libertarianer”, det vil sige generelt en tilhænger af frie markeder og frie mennesker, lagde ud med at give en præsentation af “progressivisme”, den form for amerikansk venstreorienterethed, der før noget misvisende kaldtes “liberalisme”. Positionen minder mest om en midterorienteret dansk socialdemokratisme, og dele af det demokratiske parti vil kalde sig “progressive”. Den politik, der føres lige nu fra Det Hvide Hus, kan med lidt god vilje kaldes for progressiv.

Læs mere Pæne ord om politiske ideologier

Quote of the day

Arnold Kling:

I think markets nearly always produce sub-optimal outcomes, and I think that if technocrats know better they deserve a shot. However, I think that most of the time technocrats know far less than they think they know, and I think that markets are often better at self-correcting than technocrats are at fixing them. Hence, my Masonomics line is that “Markets fail. Use markets.”

Obamas hjemlige agenda i problemer

Redaktørerne for Reason Magazine og Reason.tv, Matt Welch og Nick Gillespie, i Washington Post. De advarer imod Obamas alt for omfattende hjemlige agenda og frygter en tilbagevenden til 70’ernes krisestemning – inklusive Carters gyselige cardigan:

What the new president has not quite grasped is that the American people understand both irony and cognitive dissonance. Instead, Obama has mistaken his personal popularity for a national predilection toward emergency-driven central planning. He doesn’t get that Americans prefer the slower process of building political consensus based on reality, and at least a semblance of rational deliberation rather than one sky-is-falling legislative session after another.

Matt Welck og Nick Gillespie er på WaPo til Live Q & A kl. 11 EST (dvs. lige nu).