Gamle nørder

Jeg troede, at jeg var en af de ældre spillere i World of Warcraft – min kæreste driller mig i hvert fald tit med at jeg “leger med teenagere” – men her er info om en bedstefar på 80, der spiller wow. Og han er ikke en hjælpeløs n00b. Læs også kommentarerne med rigtig mange sjove eksempler på ældre spillere.

Jeg tror nu i øvrigt ikke, at jeg rent faktisk spiller med ret mange teenagere. De fleste i min guild er et godt stykke oppe i tyverne, så vidt jeg ved. I det hele taget er der ikke meget hold i klicheen om, at det kun er bebumsede teenagedrenge, der spiller computer. Det kan man bl.a. læse om i demografiske undersøgelser.

Min egen mor var for øvrigt også hard-core adventure-gamer i en del år og kendte alle Kings Quest spillene forfra og bagfra. Desværre er kvaliteten af adventure games blevet værre de seneste år, så hun spiller ikke så meget mere. Men det har altid imponeret mine venner, at hun var gamer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *