“Sommer: Varmen eller larmen?
Vinduerne åbne, latter fra fjolserne i gården, hiphop om morgenen, R&B om aftenen, de evige fester, sex, sex, sex med vinduerne åbne (svineri!), skraldemænd, kloakrensere og flittige tømrere i lejligheden nedenunder, Vesterbro nyder sommeren (dovne hedonister på overførselsindkomst) – og der ligger jeg og vil sove, for jeg skal protestantisk og protesterende piske mig selv til at arbejde næste dag (man skal yde, før man kan nyde sejrens frugter). Så lukkes vinduet og varmen sveder alle ord ud af kroppen på mig – og næste dag er der intet. Et problem.”