“Så slasker lyden igen, under cyklen. Det er asfalten der smelter af mit varme tråd. Jeg er på vej igen, til og fra, i trædemøllen, rotteræset, derude hvor pengene ruller og sveden drypper og alt står stille i solens sitren. Men det er godt at være tilbage, godt at være ude af sit alt for lyse værelse, der hvor man ikke kan gemme sig. Kun når solen er væk, og varmen med den, kan jeg vende tilbage og koldt og kirurgisk gøre det som jeg er kommet hjem for at gøre.”