Obama er til grin

Jeg har en ny USA I DAG klumme for Berlingske Tidende. Jo, jo, denne gang er det en af de grove:

Men fra den lokale Starbucks er det egentlig nemt nok at se, hvad der er latterligt ved Obama. Måske er det mit kyniske, europæiske perspektiv. Måske er det bare pessimisten, der taler. Men ærligt talt, come on … den mand er bare for meget. Obama er en påtrængende skolemester, der beder dig om at lave dine lektier og holde dig fra stoffer. Han er typen, der siger »Tænk nu på de små børn i Afrika« – og mener det.

Update: Artiklen omtales nu på Uriasposten og Polemiken.

4 tanker om “Obama er til grin”

  1. Et citat fra din klumme:

    “Derfor er det så bekymrende, at Barack Obama endnu undgår karikaturens hvasse pen og latterliggørelsens syrebad. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at han virkelig er den frelsende Messias, hans tilhængere påstår. For god og for sand til at være til grin.”

    Må jeg ikke ønske dig tillykke med dine to-tre første klummer. Den anden var betydeligt bedre end den første. Det er godt og betryggende at vide for os læsere, at der stadig er plads til borgerlige stemmer på den kulturradikale sprøjte.

    Du tager dog fejl på et afgørende punkt i ovenstående citat. Hvis amerikanerne begynder at forhåne, bespotte og latterliggøre Obama, og det gør de vel inden længe, ville de _netop_ behandle ham som Messias, hvis det altså var Jesus Kristus, du tænkte på i forbindelse med dit ordvalg.

    Jesus blev jo om nogen hånet, spottet og latterliggjort, mundende ud i hans ydmygende korsfæstelse. Moses var ikke meget heldigere end Jesus. Han fik kun et glimt af Det Forjættede Land, og fik aldrig lov til at komme derind. Muhammed havde derimod masser af verdslig succes, politisk og militært.

    Han udformede love, inddrev skatter, skabte sin egen stat etc. Derfor må man ikke forhåne, bespotte eller latterliggøre Muhammed i dag. Han var en helt. Og helte er ikke spor sjove. Jesus og Moses var derimod anti-helte. Dem må man derfor godt latterliggøre. Er det ikke en sjov og korrekt tese?

    (Bush var en anti-helt, og han vidste det selv, mens Obama er en helt, og han ved det også selv. Det er desværre _ikke_ sjovt.)

  2. …Bush var dermed som Jesus, Obama mere lig Muhammed. Men helte som Obama er lidt lige som smukke kvinder, ikke? Man fascineres af dem … betragter dem måske lidt fra distancen … tænker og synes godt om dem … forestiller sig ting og sager … tror det bedste om dem … hvad mon de ikke kan udrette!

    Men så en dag irriteres man. Fordi man indser ens pinlige forblændelse. Man vender på en tallerken, misfornøjet. Nu vil man have hævn. Hende man tænkte så høje tanker om. Man ser pludselig rynker rundt om hendes øjne. Man skuffes over hendes tøjvalg, denne blå kjole igen! Al fascination falder til jorden med et brag. Der har aldrig været langt fra lidenskab til lidelse. Derfor er det godt med lidt kølig distance. Denne distance skabes bedst med et ironisk blik på tingene; distance til sig selv og, ikke mindst, til autoriteterne. Til Obama. Fanatisme. Den Gode. Den Onde. Lige farlige. Folk opfører sig jo som lemminge. Hvem fører an? Hvem trækker de andre med? Jeg læste lige noget godt hos Mosca’s The Political Class:

    “Nations in which the critical spirit is strong, and which are skeptical – very properly skeptical – as to the practical benefits that any new doctrine can bring, never take the lead in great social movements and end by being dragged along by others whose enthusiams are more readily aroused. The same is true of individuals within a nation. The more sensible end very frequently by being swept off their feet by the more impulsive. Not always is it the sane who lead the mad. Often the mad force the sane to keep them company.” (s.187).

    God vind derovre, Lars. Glem ikke din ironiske distance; lad den sværte dine klummer til. Eller at se magnolietræerne springe ud til foråret. Man tror næsten, at de vokser ind i Himlene …

  3. Kære Bielefeld. Mange tak for dine kommentarer. De er som sædvanlig en fornøjelse at læse. Og som du skriver, er det selvfølgelig rigtigt, at Jesus blev latterliggjort – men dog ikke af dem, der betragtede ham som Messias. Og det er vel en afgørende forskel? Et af de største problemer for komikerne herovre er, at de alle sammen selv har stemt på Obama, og har gemt deres ironiske distance og kritiske sans lidt væk for en stund.

    Men frygt ej, der sker allerede nu så mange tåbeligheder i Washington og omegn, at det ikke kan vare længe, før maskerne falder. I betragtning af, hvor meget flæsk og hvor lidt stimulans, der reelt er i Obamas hjælpepakke, virker opbakningen i hvert fald mere og mere desperat. Og i mellemtiden kan vi glæde os til det smukke forår, som allerede lurer i vinden.

    Hedder Moscas bøg i øvrigt ikke “The Ruling Class”? Godt citat i øvrigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *