“Den dybe stemme runger i mørket. Kun kunstigt lys præger min blinde famlen. Der er en mumlen tæt på øret, udefra blot en hvisken, men indefra hører jeg den tydeligt: Det er lyden af syd, af varme, af noget som ikke er her. Det er blevet koldt nu, og vi må arbejde hårdere. Det er derfor vi er rige, men også mere ulykkelige. VI er sære og eksotiske. DE er normale.”