“og så regner det igen og det regner de sædvanlige steder, i de sædvanlige huller, i de sædvanlige sko, i de sædvanlige opgange, afgange, nedture, i den sædvanlige grå depression (åh, de skandinaver og deres grå regn), i de sædvanlige replikker (se citat, 11/20/97), i de sædvanlige tørre pletter som min hjerne er så fuld af. Og måske er det godt at få lidt vand, måske er det godt sådan engang imellem at få vasket de udhungrede celler, og man skal jo for øvrigt have mindst to liter om dagen, så jeg stiller mig ud der midt på Istedgade og suger til mig: svovlholdigt vand, som en discount Lourdes-drukmås.”