“Vi var der i hytten, som i et oliemaleri, som i en Walden-illustration, som en bølgende plet af naturhysteri. Vi gik på plankerne, de skæve gulvbrædder, gulnede og smukke af olieret patina. Der kom noget imod os, noget ræsende sort, noget farligt. Vi trådte tilbage. Det var et lille vildsvin, en unge. Den farede hen til mit ben og tog fat om det og krammede til. Jeg blev bange. Det var et vildsvin. Det tog fat og krammede til. Det hev mig af sted. Jeg kunne sparke det væk, men turde ikke.

“Det vil have dig med”, sagde du; “Du må hellere følge med.”

Jeg fulgte efter. Det trak mig af sted, rundt om hjørnet til et andet rum. Det gav mig en kniv. Jeg skulle skære æbler, sagde du som om at du forstod dens hensigter. Æblerne stod der. Jeg begyndte at skære dem. Den lille gris spiste. Spiste løs. Jeg skar æbler og vildsvinet spiste dem. Hytten stod omkring os og væggene voksede som træer.”