“Den besøgende præsenteres høfligt for lejligheden. Den besøgende ser at lejligheden rummer enorme mængder papir, enorme mængder tøj, enorme mænger breve, læderpunge, kalendere, reoler, plader, bånd, cd’er, cd-afspillere (flere af dem ubrugelige, både B&O og Sony), forstærkere, brugte fyrfadslys, brugte stearinlys (kun den lille knold er tilbage), lertøj, lædermøbler, hårde hvidevarer, simpelthen ALT hvad denne person nogensinde har besiddet i sit liv. ALT er der, i sirlige bunker, i flinke stimer, stakket, pakket, over alle hoveder, helt op til loftet i mørke etager. ALT tårner sig op over den besøgende, truende med at vælte, at overfalde. ALT.
“Jeg synes det er noget klaustrofobisk,” siger han.
“Ja”, svarer indehaveren. “Ja, det er klaustrofobisk. Men det er klaustrofobisk på den FEDE måde.”