“Børnene larmer som sindssyge nede i gården. Skriger og vræler og sparker til bolde. (Mindst ét vindue er allerede blevet smadret i år). Beboerne er rasende. I deres lejligheder koger de, varmet op af de bittesmå gnidningerne fra hvert eneste støjmolekyle som når deres membraner. Pludselig har én af dem fået nok.

       “NU MÅ I KRAFTEDEME DÆMPE JER”, råber han ud i gården.

       “Hvad sagde han?” spørger et af børnene.

       “Det ved jeg ik'”, svarer et andet barn.

       Så larmer de videre.”