”Han fortalte om sin drøm:

”Jeg drømte at jeg sad i en togkupé med min kæreste, på en station et sted ude i en skov. Toget holdt endnu stille og det var et gammelt tog, som et gammelt passagertog, og kupeen var tom, bortset fra os to. Min kæreste sagde noget til mig og stod af, og toget gik i gang. En stemme talte over anlægget og fortalte at vi nu tog en anden vej end den sædvanlige. Jeg sad nu forrest i toget, der i stedet for at følge sporene kørte ind i skoven igennem nogle grønne lysninger, nærmest som ind i en passage. Toget begyndte at løfte sig og stien blev ujævn og begyndte at falde fra hinanden. Den afslørede noget der lignede minegange og afgrunde nedenunder. Toget fortsatte i højere og højere fart og begyndte næsten at flyve op i luften, fordi jorden begyndte at hæve sig og toget red på jorden. Jeg stod nu ude allerforrest i toget (der var ikke noget lokomotiv, passagerkupeen endte bare) og følte mig voldsomt udsat. Angsten steg i mig. Stemmen over anlægget fortsatte og lød nervøs. Der var nu problemer. Toget tromlede derudaf, hævede sig og steg, og svævede nu nærmest igennem luften, men fordi det var så tungt begyndte det snart at falde igen og faldt ned imod noget som lignede en stor nedadgående trappe lavet af træ, som en ski-pist uden sne. Det var tydeligt at toget ville knuses imod trappen og splintre alt. Med et glimt vågnede jeg. Og jeg kunne ikke sove igen.”

Han så på mig og spurgte:

”Hvad tror du det betyder? Tror du det har noget at gøre med min frygt for fremtiden?”

Jeg svarede:

”Hvad tror du selv?””