Jazz Festivalen kører i byen, og selvom det ikke ubetinget er noget, jeg synes om – New Orleans og fadøl kan godt fylde lidt for meget i gadebilledet og -lyden – så kan der jo også lure nogle guldkorn, som bare venter på at blive opdaget.
Min ven Keld tog mig fredag aften på et guidet tour i det københavnske jazzliv og det blev en god aften. I Studenterhuset spillede Jesper Zeuthen, Stefan Pasborg og Peter Friis-Nielsen i en free jazz trio, på saxofon, trommer og bas, og de gav voldsomme og udsyrede improviserede numre a la John Coltrane med titler som “Rabatten er blød”. Især Peter Friis-Nielsens inspirerede basspil var forrygende. Han ligner lidt en kemilærer omkring de 50 med fuldskæg og sideskilning, men han foldede sig fuldstændigt ud og levede sig helt ind i sin bas. På fredag skal han spille med den legendariske Peter Brötzmann kl. 23 på Stengade, og der tror jeg faktisk undertegnede vil møde op.
Senere på aftenen så vi trommeslageren Jeppe Gram og hans drenge, Ned Ferm på saxofon og Nicolai Munch-Hansen på bas i den nydelige Salon K i Huset. Det var efter midnat og den stod på 60’er-bop af den gamle skole, og det var fint og godt og meget dygtigt spillet, men måske også en smule for flinkt i forhold til aftenens tidligere vildskab. Men nu er jeg selvfølgelig også sådan én, der bedste kan lide Coltrane fra perioden efter A Love Supreme. I hvert fald sad vi da næsten og faldt i søvn da klokken blev henad 2 og bandet bare ikke ville stoppe. Men det havde jo også været en lang uge for de gamle drenge…
Jeg så Peter Brötzmann på Tonic i New York sammen med den fabelagtige bassist William Parker – det er en af de bedste jazz-koncerter jeg har været til. Så glæd dig til Stengade!
Glæder mig! Håber ikke det er for dyrt….skal du også derhen?