De kan vel ikke alle være CIA-agenter?

Mens pressen stadig opfatter Irak som et land, der er lige ved at falde sammen under den heroiske modstandsbevægelses kamp for at få ‘besætterne’ ud af landet, er de fleste irakere godt igang med at forberede sig på valgene til januar. Indtil videre er 127 partier godkendt til at opstille. Vi tager den lige igen: 127 partier er klar til valget til januar. Det er et demokratisk fænomen af dimensioner. De kan vel ikke alle sammen være CIA-agenter og kollaboratører, som ‘modstandsbevægelsens’ heppekor påstår? Næh, de fleste irakere har gjort det fornuftige: Indset at skal de have amerikanerne ud af landet og suveræniteten tilbage, er den eneste måde at gøre det på frie valg, som etablerer en legitim regering, der kan overtage ansvaret for sikkerheden. De er åbenbart klar til at acceptere de forfærdelige imperialist-amerikaneres folkemord i landet lidt endnu, og føler ikke at de er blevet udsat for et så forfærdeligt overgreb, at de bare må fare ud på gaden med en AK-47 og skyde efter den første den bedste uniform de ser. Disse fornuftige mennesker, der har forstået vejen til et fredeligt og velstående Irak, er de sande modstandsfolk og de sande patriotiske irakere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *