Ridley Scotts nyeste episke-sværd-epos. Ja, ja, mine ledsagersker kedede sig bravt, og de danske anmeldelser har været lidt blandede, men jeg havde faktisk en rigtig god oplevelse (på decideret lunkne forventinger, det skal dog også med). Jo, der er sindssygt mange floverter i plottet (især i starten), skurkene er bovlamt dumme, og moralen slås ind med syvtommersøm. Men alligevel – alligevel – er der to ting som for mig går rent ind:
Det første er billederne. Der er ingen i filmens verden i dag, som laver større billeder end Ridley Scott – i scenerne ved tempelherrerborgen Karak, hvor korsfarerhæren og saracenerne for første gang mødes, er vi helt oppe på Gladiator-niveau. Det er simpelthen storslået, åndenødsfremkaldende.
Det andet, og endnu mere vigtigt, er den emotionelle kerne, hele ‘ridderromantikken’ om man vil, omkring hvad det vil sige at være en ridder og en retfærdig mand, og hvordan det gode bestemmes af handlinger og ikke overbevisning eller religion: her er der faktisk nogle ting på spil, som er betydeligt mere interessante end Gladiators hævn-tema. Jeg vil godt medgive, at de store etiske dilemmaer ikke kommer helt op at ringe med Orlando Blooms Balian-karakter og at plottets mekanismer er unødigt hårdtslående, men ellers fungerer det faktisk rigtig godt og til en lille klump i halsen, hvis man er i det romantiske hjørne og lader sig rive med af billederne. Men se den for Guds skyld i biografen!
Roger Ebert er begejstret og har fat i et par gode pointer. New York Times er mindre glade.
Kaffeklubben har en anmeldelse.
[“Kingdom of Heaven”. Inst: Ridley Scott. Manus: William Monahan. Medv. Orlando Bloom, Liam Neeson, Jeremy Irons, m.fl.]
Ja, det var da ikke fordi jeg ikke var underholdt, jeg er bare generelt vild med Ridley Scott, så det ærger mig når han laver sådan et stykke venstrehåndsarbejde. Filmen er som du selv siger fantastisk flot, og har for en gangs skyld et score der passer til scenerne.
Har i øvrigt lagt mærke til, at filmen har startet en mindre religionskrig på forskellige blogs – ud fra devisen “min usynlige ven er bedre end din usynlige ven”. Hvad sker der for folk, der orienterer sig politisk ud fra 800 år gamle begivenheder?
mvh
Niels H
Du er nok en del mere kritisk end jeg er, men det er sikkert fordi at man som anmelder bliver konfronteret med så meget bras, at man bliver glad bare man finder en film, der fungerer nogenlunde 😉 – at der er mange fjollede ting i plottet kan vi dog hurtigt blive enige om. Måske er jeg bare generelt en positiv person, der godt kan lide at se de gode vinde?
Har du nogle links til blog-religionskrigen? Jeg har nemlig ikke set noget til det. Men det lyder da totalt fjollet – det politiske indhold er jo fuldstændig anakronistisk og består desuden af høflige almindeligheder, der ikke kan forarge nogen.
Kan man linke direkte til de enkelte indlæg på din blog? Det ville jeg nemlig gerne gøre, når jeg linker.
Lars
Hmm – jeg er nok generelt en negativ person, der godt kan lide at se de onde vinde 🙂
Jeg skriver noget om religions-tosserne en af dagene – er helt enig i din opfattelse af indholdet. Prøv at gennemse de glade højrefolk på mikkels liste. Ved faktisk ikke om man kan linke til enkelte indlæg – tvivler, men jeg vil prøve at finde ud af det.
Spændende blog du holder dig iøvrigt.
mvh
Niels H
Det er også sjovt når de onde vinder…
Fandt et par links til KoH-‘kontroversen’:
http://www.michaeltotten.com/archives/000818.html
http://www.doktorfrank.com/archives/003137.html
Jeg har skrevet noget om den historiske baggrund ovre på kaffeklubben.org
mvh
Niels H