Arzrouni hos fjenden ;-)

Christopher Arzrounis morsomme og tankevækkende helt uforsvarligt-klummer fra Weekendavisen er nu udkommet i bogform. Bogen får en anmeldelse af Rune Lykkeberg i Danmarks fremmeste dagblad for liberalisme-hadere, Information. Et par udpluk fra anmeldelsen:

Arzrouni tror på markedet, og han tror ikke på politikerne. Nogle vil kalde hans tillid til det frie individ for optimistisk, men bogen er snarere udtryk for radikal mistænksomhed over for staten. Naturligvis anerkender han offentlige ydelser og skattefinansiering af udelelige og fælles opgaver. Men folkeopdragelse, tvangsmodernisering af de anderledes og indgreb på markedet bliver betragtet som overgreb. Samfundet bliver ikke korrumperet, når det enkelte menneske forfølger sin egen interesse, men tværtimod når anonymiteten regerer i den offentlige forvaltning.

Men Informeren kan ikke acceptere, at det i virkeligheden skulle dreje sig om noget så simpelt som en konflikt mellem frihed og ikke-frihed. En fransk modesociolog – naturligvis – kommer ind med en lussing fra venstre, og så er Arzrouni sat på plads med et ‘argument fra autoriteten’, som man brugte det i skolastikken: “Her har vi et problem. Hvad siger Aristoteles”, eller i Lykkebergs udgave:

Som politisk projekt er bogen håbløs: Arzrounis provokationer er baseret på, at den afgørende konflikt i de vestlige samfund finder sted mellem forbud og frihed. Men de bærende sociale konflikter i vores samfund er, som den franske sociolog Alain Ehrenberg har afdækket, forskudt, så det snarere handler om individuel handling eller ikke-handling. Om performans eller depression. Denne konflikt henfører til det paradoks, at staten regulerer alle forhold i vores tilværelse samtidig med, at de enkelte mennesker alligevel oplever sig selv som overladt til sig selv. Der er for lidt respekt for det enkelte individs suverænitet, og alligevel ser de enkelte mennesker sig henvist til at søge individuelle løsninger på fælles problemer.

Say what? Det forstod jeg simpelthen ikke (men jeg har heller ikke læst Ehrenberg), og hvad har det med Arzrouni at gøre? Mon ikke der lurer noget med et positivt frihedsbegreb her, som staten skal sikre? Jo, det gør der søreme. Det er noget med at sikre ‘det offentlige rum’ og ‘muligheder for alle’. Men glemmer Lykkeberg ikke her (og folk som Naomi Klein) at fx det offentlige rum – som Jürgen Habermas viste i Strukturwandel der Öffentlichkeit – netop blev skabt på trods af staten, ikke på grund af den. Æv bæv, min sociolog er større end din sociolog…

Der er intet i liberalismen der udelukker et offentligt rum, eller muligheder for alle, hvis det er det folk ønsker. Og det er det. Vejen går imidlertid ikke gennem staten og lovgivningen, men udenom, hvilket burde være klart for enhver, der har fulgt velfærdsstatens udvikling (det jo på papiret skulle sikre ‘muligheder for alle’) igennem de sidste mange år (helt konkret siden 1957 hvor folkepensionen blev indført).

Under alle omstændigheder sluttes der positivt af, for det kritiske kan Lykkeberg skrive under på:

Men som systemkritik er Arzrounis bog enestående. Gennem sine kritiske åbninger og afdækning af skandaløse selvmodsigelser i vores enighed viser han, at normaldanskeren både kan tage fejl og være hensynsløs. Det er både storartet og morsomt. Men først og fremmest har Christopher Arzrouni skrevet et etisk manifest: et forsvar for de andres frihed og et angreb på den kultur, der vil normalisere Christiania, tvangsmodernisere indvandrere, gøre de anderledes entreprenører til kriminelle og lade selvglæden over det åbne samfunds lyksalighed lukke sig om sig selv.

Arzrouni gør det, venstrefløjen ikke kan længere, og som sådan er det store projekt vellykket: Han viser det bestående samfund som en kun foreløbig og i mange henseender skandaløs indretning.

10 tanker om “Arzrouni hos fjenden ;-)”

  1. I øvrigt har de sat ingen anden end mørkemanden Jesper Langballe til at anmelde bogen i Weekendavisen. Han sammenligner Arzrouni med Spørge-Jørgen og sætter så sig selv i rollen som den faderskikkelse der giver Arzrouni smæk og sender ham i seng.

    Jeg har ikke meget respekt for Langballes tilbage-til-heksebrændingens-tidsalder-før-

    oplysningen-ødelagde-kirkens-magt-synspunkter, men her viser han faktisk lidt humor…

  2. Ja, det var da en kvik lille anmeldelse. Desværre kan jeg ikke bruge hans ‘friheden grunder i et eller andet’ snik-snak til ret meget, og jeg tror også han overser pointen: hvis friheden grunder i en sammenhæng, så har vi ikke brug for tvang til at opretholde den – så vil den opretholde sig selv: værdier kan man jo ikke tvinge folk til at have (selvom man kan indoktrinere dem).

  3. Frihed er en sikker havn,

    vend altid kun mod den din stavn,

    da er du frelst af fare;

    for kongeskib og mindste båd,

    har den mod storm og bølge råd,

    den alle vil bevare.

    (Biskop Thomas ac Strängnäs, da. oversættelse Chr. Thura)

  4. Now here you go again

    You say you want your freedom

    Well who am I to keep you down

    It’s only right that you should

    Play the way you feel it

    But listen carefully to the sound

    Of your loneliness

    Like a heartbeat .. drives you mad

    In the stillness of remembering what you had

    And what you lost …

    And what you had …

    And what you lost

    (Fleetwood Mac)

    😉

    Nåmen jeg vil bare lige sige at jeg har indtalt anmeldelsen i dag, så jeg regner med at den kommer på i næste uge.

  5. Så er anmeldelsen blevet sendt (i går), og jeg har lagt link + en masse uddybbende kommentarer på min weblog. Jeg venter med angstfyldt bæven på din reaktion!

    (men jeg synes nu jeg giver ham rimelig meget kredit)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *