I Storbritannien i disse dage tegner der sig konturerne af en vigtig kamp mellem lovtiltag til terrorbekæmpelse og de vigtige frihedsrettigheder, som fx ytringsfrihed. Jeg vil her anbefale at man følger den britiske blog Harry’s Place, der ganske vist er for både Irak-krig og kamp imod islamisk ekstremisme, men alligevel har et vågent øje for, at man også kan gå for langt i indskrænkelsen af friheden. Se fx denne post, hvor bl.a. The Economist – mit bud på det mest fornuftige tidsskrift i cirkulation i dag – citeres for at tage afstand til Blairs lovforslag.
Det er en vigtig diskussion, og den er også på vej herhjemme, hvor det simpelthen er altafgørende, at vi ikke i hysteri og frygt giver køb på de grundlæggende rettigheder, fordi vi tror det vil kunne beskytte os. Det kan det i sidste ende ikke. Vi må altid holde fast i, at man i Danmark straffer handlinger, ikke holdninger.
Hej,
Jeg er fuldstændig enig med dig, om at vi ikke skal give efter for de frygt scenarier.
Jeg vil godt gøre dig opmærksom på edri.orgs kampagne imod datalogning
http://www.dataretentionisnosolution.com/index.php?lang=dk
edri er den europæiske Digital Rights organisation.
Spred Glæde..trods alt :/
Tak for linket. Jeg har nu underskrevet, og opfordrer også andre til at gøre det.
mvh
Lars
Jeg har også skrevet under, ikke kun pga. rettighedsproblemer, men fordi det pratisk og økonomisk er helt hul i hovedet! Der vil produceret så enorme mængder af data på ingen tid, at det er helt umuligt at gemme det nogen som helst steder. Selv hvis man arbejdede med at filtrere alt det uvæsentlige fra, ville det stadig være et kæmpe materiale – og så ville man til oven i købet stå med det ekstra store arbejde at definere og implementere filtreringen. Derudover vil det sandsynligvis være nemt at finde huller i systemet. Eller man kan kryptere de hemmelige terrorist-data (hvilket så skulle gøre ulovligt, sådan som amerikanerne længe har diskuteret).
Så vidt jeg ved har de amerikanske efterretningstjenester op igennem 90’erne i øvrigt allerede forsøgt sig med omfattende data-analyse-modeller (Echelon), der skulle kunne opstøve kommende terror. Det lykkede som bekendt ikke at forudsige 11. september, og herefter er man i stigende omfang gået tilbage til de gamle ‘agenter i marken’-metoder. Man kan selvfølgelig forestille sig, at opbevaret data kan bruges til at efterforske allerede sket terror, men så er det jo ligesom for sent. Men da metoden ikke har opvist de store resultater endnu (set i forhold til mere gammeldags metoder) virker det som at skyde sporvogne med kanoner, eller hvad det nu hedder.