Gnu!
Af NEFA
Da litteraturforskeren Ernst Dietrich Kahnweiler i det anerkendte tidsskrift “Journalen der Forschnung über Litteratur und Kunst der Modernismus” (vol. LXI, no. 3, Frankfurt AM, 2002) for nylig afslørede at have fundet et originalmanuskript til Walter Benjamins “Das Kunstwerk im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit” (1936) med titlen “Das Gnu im Zeitalter seiner technischen Reproduzierbarkeit”, rystede det den akademiske verden: Kunne den jødiske, marxistisk orienterede mystiker, hvis kunstteorier havde så afgørende betydning for det 20.århundrede, i virkeligheden have skrevet om gnuer og ikke om kunst?
Videre undersøgelser viste, at den var god nok: Benjamin var fra sin tidligste ungdom besat af denne østafrikanske, okseagtige drøvtygger, men dette fakta var blevet dygtigt tilsløret af ærgerrige efterkommere. Nu ruller lavinen, og mange andre store forfattere, kunstnere og filmmagere er blevet tvunget ud af skabet. Tællepråsen bringer som de første en indledende litteraturliste til gnu-reviderede hovedværker og akademiske artikler omhandlende denne hidtil ukendte hemmelighed.
Apted, Michael: “Gnuer i disen” (film, 1988)
August, Bille: “Gnuernes fornemmelse for huse i Jerusalem” (film, 1999)
Brask-Thomsen, Sofie: “Var min mor en Gnu?” (Puk bog, 1977)
Brask-Thomsen, Sofie: “Var min far en Gnu?” (Puk-maxi bog, 1978)
Coltrane, John: “A Gnu Supreme” (LP, 1963)
Houston, Penelope: “Gnuen efter Anden Verdenskrig” (1963)
Hvidberg, Lars: “Gnu” (Inquirer nr. 63)
Jensen, Johannes V.: “Kongens Gnu” (1901)
Kant, Immanuel: “Prolegomena zu einer jeden künftigen Gnu” (1783)
Konvalowsky, Lotte: “Gnuer er mit et og alt” (interview med Salman Rushdie, Weekendavisens Bøger-tillæg, november, 1995)
Lademanns dyreleksikon bind 8, Fnat-Gøgeunge, (Lademann, 1977)
Larsen, Simon Pseudo: “Paradigmatisk substitution – en teori” (afvist ph-d ved filosofisk institut, KU, 1994)
Maltin, Leonard: “Movie & Gnu Guide” (Signet, 1997)
Mulvey, Laura: “Visual Pleasure and Gnu Cinema” (1975)
Nielsen, Hans: “Hvad ligger der mon under dørmåtten?” (børnebog, Gyldendal, 1991)
Panduro, Leif: “Kan de lide gnuer?” (hengemt tvdrama-manus, 1964)
Pedersen, Claus Drehn: “Gnuen – et nyt stjernetegn?” (Berlingske UNIVERS, 6. januar 2004)
Pulp: “Common Gnues” (CD, Island Records, 1995)
Raaben, Frederik: “Gnu eller unggnu – et spørgsmål om betoning” (afvist doktorafhandling ved Sprogvidenskabeligt Institut, AUC, 1999)
Raaben, Frederik: “Unggnuen som palindrom hos Herman Bang” (afvist doktorafhandling ved Litteraturvidenskabeligt Institut, AUC, 2002)
Raaben, Frederik: “Gnu eller kvark?” (afvist doktorafhandling ved institut for moderne fysik, AUC, 2003)
Raaben, Frederik: “Jeg er OK – du er en gnu” (bestseller, Gyldendal, 2005)
Renoir, Jean: “Ma vie et mes gnues” (Flammarion, 1974)
Schönefeldt, Jürgen: “Gnuer – en dejlig ting” (PAN-bladet, april 1993)
Skogemann, Pia: “Gnuen som arketype” (Bollingen Foundation, 1992)
Thomsen, Søren Ulrik: “Gnuen der skabte sig og vaklede” (digtsamling, Vindrose, 1996)
Tolkien, J. R. R.: “The Lord of the Gnus” (1955)
Uuuh, G. N.: “Under The Hoof – A deconstruction of Gnu-suppressing Western culture” (“Journal of Cultural Studies” No. 117, UCLA, 2001)
Weiss, Peter: “Die Ästhetik des Gnu” (Suhrkamp, 1975)
Wollen, Peter: “The Gnu Theory” (1972)
Xiao-kang, Lee: “Seqing nannu hsi yen Gnu aga ni ikuru” (Schnulze 13, 1983)
Min dybe og taknemlige anerkendelse overbringes hermed. Det var på høje tid, at disse bibliografiske data blev samlet og offentliggjort. Hvilket af vore universiteter kommer først med Et Institut for Fænomenologiske Gnuismestudier?
Mit eget lille bidrag er i dag kun et ungdomsværk af den flittige hr. Raaben, som mangler på litteraturlisten:
Raaben, Frederik: “Emu, Gnu og Struds” (Digte, 17 1/2 s., eget forlag, Haderslev 1989)
Denne lille, men prægnante perlerad af lyriske naturobservationer rummer et titeldigt, som fortjener at blive citeret i sin helhed:
Emu, gnu og struds
kørte i en bus
langsomt op ad bakke,
glat var gnuens nakke
efter morgenstudsning
håbed han på strudsning:
Let my come true,
sang den gejle gnu.
Dette er klassisk Frederik Raaben og rummer den intensitet, der har skaffet ham læsere og dyrkere langt uden for Haderslevs bygrænse (både i Kolding og Ølgod er der nu etableret F.R.-selskaber, opdelt i fraktioner for rygere og ikke-rygere).
Man bemærker især de tomme linjer, hvor eftertanke dirrer i tystheden efter de korte, stasimoniske strofer. Det er en stor dansk gnu-poets fødsel, vi her bevidner.
Korrektur: Digtets næstsidste linje skal selvfølgelig være en parafrasering af den populærmusikalske standardlinje*:
Let my dream come true
* Se også Raaben, F., og Hvidberg, L: “Eskatologi og inkongruens i Elvis Presleys tekstunivers 1955-61” (artikel i Inquirer nr. 67)
Tællepråsens redaktion takker for de fine tilføjelser til listen, og anmoder alle gode kræfter om at hjælpe til, så vi virkelig kan få styr på dette gnu-fænomen!
Nu med snowboards.
Det forekommer mig at der har indsneget sig en bagatelagtig fejl i hr. Børstings tilføjelser:
“Se også Raaben, F., og Hvidberg, L: “Eskatologi og inkongruens i Elvis Presleys tekstunivers 1955-61? (artikel i Inquirer nr. 67)”
Skulle der ikke rettelig stå: “Eskatologi og inkonGNUens…”?
I al ærbødighed…
Ærede hr. Raapil
Tak for knivskarp korrektur af korrekturen. Det var gnusende godt set.
Må jeg i al ubeskedenhed henvise til mine egne værker: “Gnuens æstetik” (2003) og “Gnuerns sensibilitet” (2004).
Jeg er glad for at andre har set vigtigheden af netop dette forskningsfelt, som endnu ikke er blevet officielt satsningsområde fra Forskningsministeriets side. Jeg er overbevist om at når døgnfluen kaldet “nano-teknologi” har vist sin hulhed, så vil gnulogien overtage som primært sastningsområde. Vor civilisation afhænger af det!