Det griber om sig med at få sin blog vurderet, og hvis man vurderer antallet af links til siden i forhold til den store AOL-Weblogs Inc. handel, så er min blog følgende værd:

My blog is worth $6,209.94.
How much is your blog worth?
Tja, til den pris tror jeg egentlig godt, jeg kunne finde på at sælge. Nogen som vil købe?

Her står lidt om inspirationskilden til udregningsmaskinen: http://www.tnl.net/blog/entry/Doing_the_numbers_on_the_AOL-WeblogsInc_deal
Er jeg den eneste som har lidt problemer med at se det smarte i udregningsmetoden? Den løber da ind i nogle alvorlige problemer, hvis man tænker lidt over det. Det er dog også lidt underordnet, for det er vel primært en joke.
Og sjovt er det da, også selvom værdierne for de forskellige weblogs nok ligger lidt for højt til at være en anelse troværdigt. Bevares, dette er en fremragende blog. Helt klart en af landets bedste. Men små 40.000 kr. for den er nok alligevel lidt i overkanten.
PS. Nej, jeg er ikke bare sur, fordi min “kun” er 25.000 kr. værd. 😉
Tak for linket. Ja, det skal jo nok bare ses som en joke, for prisen i AOL-handlen havde jo ikke noget at gøre med antal links som sådan, men nærmere med pakken som helhed, på den måde at man kan koordinere marketing og reklamer på de forskellige blogs (sådan som jeg har forstået handlen?). Jeg tvivler på, at nogen ville betale 6000 dollars for retten til at reklamere på min side – men hvis de har lyst, så skal de være velkomne. Mit kontonummer er (slettet af redaktionen).
Tak for dine pæne ord om min blog, i øvrigt. 😉
Hvad undrer mig er at min tilsyneladende er mere værd og den handler mest om min kat og hvad jeg går og laver af kedelige uinteressante ting…
Damn, 7300 dollars! Jeg bliver slået hver gang. Må se at skrive noget om katte…
Min er til gengæld ikke en hujende fis værd.