Bob Mould, Amager, 10. september 2005

Setliste (identisk) findes her.

1. The Act We Act

2. Good Idea

3. Changes

4. Circles

5. Paralyzed

6. I Am Vision, I Am Sound

7. Underneath Days

8. Hoover Dam

9. See a Little Light

10. High Fidelity

11. Hardly Getting Over It

12. Could You Be the One?

13. I Apologize

14. Chartered Trips

15. ?? (snippet of new song)

16. Best Thing

17. Celebrated Summer

First Encore:

18. Bleeding Heart the Prize

19. Egoverride

20. If I Can’t Change Your Mind

Second Encore:

21. Helpless

22. Makes No Sense at All

23. Man on the Moon

Bemærkninger:

Under “I Apologize” gik de gamle, garvede hængebugstykke punkfans med vigende tindinger og IT-briller – som til lejligheden havde fundet deres gamle Ramones-trøjer frem – AMOK i kammeratlig pogo – og sådan blev det bare ved og ved. Fantastisk stemning, der uden nostalgi og kun med glæde og uden vrede genoplivede rock’n’roll’punk’grunge… En meget ‘maskulin’ oplevelse, hævdede min ledsager (en pige). Bedst: En knitrende elektrisk version af “Hoover Dam”. Værst: en næsten uigenkendelig umelodisk “If I Can’t Change Your Mind”. 10 med pil opad, og alt i alt en utroligt glædelig oplevelse og et gensyn med en musiker, som har betydet meget for mig, og for mange, mange andre.

Bob Moulds notater om besøget til Danmark. Jeg husker at han smilede to gange under koncerten. Det er vist meget usædvanligt. Så han må have moret sig, selvom han startede lidt genert. Generelt i god form, selvom han stadig havde lidt mave, som kunne hvile på guitaren 😉

Anmeldelse af en lignende koncert på Bob Mould Band touren.

12 tanker om “Bob Mould, Amager, 10. september 2005”

  1. Det lyder godt. Ærgrer mig stadig over at jeg ikke kunne komme. Og fint med et lille sæt af Hüsker Dü-sange midtvejs (“Hardly Getting Over It” og “Could You Be The One” er blandt hans allerbedste sange).

    Hans kommentar til København synes jeg ikke lyder så positiv igen (bortset fra “tight” og “ended well”). Rummet var røgfyldt, der var for få mennesker og det var ikke til at opdrive mad i nærheden af hans “motel” (findes der moteller i København?). Snarere en OK end en god oplevelse, virker det som om.

    Svar

  2. Hahaha… Efter den sidste encore,stod Bob i halvmørket med sin fender og så ud på os.Så smilede han(igen), hilste os og gik backstage.Bob is special period

    Svar

  3. Jeg tror ikke han var helt vildt med København, men Århus derimod havde hans interesse, hvor han spiste 4 kebabs på en 7-11 sammen med nogle lokale (hvem var de mon?). Det virker dog som om Bob var noget mere interesseret i forskelligt kinky materiale i Köln, at dømme efter hans hjemmeside 😉

    Det skulle efter sigende være meget usædvanligt at se Bob Mould smile til en koncert, men det har måske noget med hans nye, mere selvsikre identitet at gøre… Personligt mener jeg, at hans (trods alt) mere udadvendte stil klæder ham, for man kan ikke blive ved med at gå rundt og være vred, når man har rundet de 40.

    Svar

  4. man kan ikke blive ved med at gå rundt og være vred, når man har rundet de 40.

    Så Søren Krarup og Carsten Jensen og Mogens Glistrup og Preben Møller Hansen og, og, og,…og Jello Biafra og Harold Pinter og Georg Metz og Erling Brokkkendorff og Dolph og Sauron og Voldemort og, og, og…og Elifrid Jelinek og Mike Tyson og Courtney Love og hanelefanten i Zoo…

    Er de i virkeligheden glade og milde? Eller virker de bare ældre end de er?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *