I dagens Berlingske Tidende kan man læse, at kristne kirker i hele verden opruster til missionsfest i forbindelse med premieren på Disney-live-versionen af C. S. Lewis Narniafortælling Løven, heksen og garderobeskabet. C. S. Lewis var – i øvrigt ligesom Tolkien, hvis Ringenes Herre-filmsucces, Disney her forsøger at lukrere på – stærkt troende kristen (Lewis protestant, Tolkien katolik), og det er tydeligt, at løven Aslan, som spiller en central rolle i Narnia, er en slet skjult allegori over Jesus, komplet med korsfæstelse og genopstandelse. Den indgangsvinkel vil kirkerne nu forsøge at lukrere på, og bruge filmen som et moderne anskuelsesbillede, der kan opfylde kirkernes hedeste drøm: nemlig til at få folk til rent faktisk at møde op i kirken og være med til andet end de 3 b’er: begravelser, bryllupper og barnedåb.
Det skal de jo sådan set være velkomne til, men jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget held de kan få med foretagendet. Jeg kan med sikkerhed kan sige, at Narnia-serien har haft en større påvirkning på mig end nogen som helst anden bog eller bogserie, og det inkluderer både Biblen, Tolkien og På sporet af den tabte tid. Ganske vist regner jeg i dag Ringenes Herre for at være et større litterært værk, både i fantasy-genren og som litteratur i det hele taget, men da jeg var en 10-11-12 år læste jeg hver eneste af de syv bøger i Narnia-serien mindst syv gange – hver. Og de gjorde dybt, dybt indtryk på mig. Det er ca. 49 gennemlæsninger i alt af et værk, der ganske vist tilhører den fantastiske genre, men som også er helt igennem kristent, og nok kun for alvor kan forstås med den baggrund. Jeg så også hver efterårsferie den (syntes jeg dengang) glimrende tegnefilmsversion af Løven, heksen og garderobeskabet, som DR troligt sendte flere år i træk. Hvis nogen burde være disponeret for at tage imod det kristne budskab i Narnia-historierne, så er det mig!
Alligevel er jeg i dag – stadig – ateist. Jeg har ganske vist større forståelse for kristendommen i dag, end jeg havde for bare nogle år siden, men det skyldes nok mere min kærestes påvirkning end Aslans aura. Og mit spørgsmål er så: hvis missionen ikke virkede på mig, kommer den så til at virke på andre? Man kan selvfølgelig påpege, at der netop ikke var nogen der missionerede overfor mig dengang (Lewis var jo ikke som sådan missionerende, det ville være helt forkert at sige), men måske skulle de bare tage det lidt roligt ude i kirkerne, og have lidt mere tiltro til indholdet i deres budskab frem for indpakningen? De små poder bliver ikke nødvendigvis kristne, bare fordi man fortæller dem en god røverhistorie med flotte farver og stikker dem en børnebibel oveni – måske tværtimod. Nå, men jeg frygter i øvrigt det værste og håber det bedste, når filmen får premiere – you gessed it – 1. juledag.
Mere i JP og på jesusnet.dk.
Opdatering i EB: Lewis var imod film.
Måske er jeg den eneste men Narnaia skræmte mig fra vid og sans, tanken om at gå gennem et skab og ende i en verden hvorfra jeg ikke vidste hvordan jeg skulle komme hjem og hvor uhyggelige ting var ude efter mig – for slet ikke at tale om der var koldt! Nej selv i dag ville jeg nødigt se den! Jeg så hellere Fuglene af Hitchock som tilgengæld ikke skræmte mig spor. Måske er det derfor jeg ikke holder jul? Skadet for livet?
Selv den gamle filmatisering af “Løven, Heksen og Garderobeskabet” var sej, jeg glæder mig sammen med Disneys markedtingsschef til den nye. Der er ikke en film siden LOTR der ikke har lukreret på Peter Jacksons billeder, og fint med mig.
Og Jaer! lad os sprede det Kristne budskab – (eller det medmenneskelige håbefulde budskab at det gode altid sejrer til slut.) Og lad bare Disney tjene penge på at fortælle om det 🙂 Hvis der er et marked for Kristne legender er det så umoralsk at tjene penge på behovet? Og er det mere suspekt at sælge livsfilosofi end mobiltelefoner? Hvis vi er fri til at vælge gælder det nok også her.
Jeg har altid været vild med Narnias helt simple symbolunivers som tit er blødere og mere taktilt end Tolkiens, (årstiderne, kulden og varmen, referencerne til HCAndersens Troldspejlet) og så det faktum at selv den feje forrædder tilgives og viser sin iboende godhed inden tæppet går ned. Bloody brilliant. That’s what I think.
Ikke noget at sige til at skidtet appelerer til børn som er de hårdeste literaturkritikere der findes når det kommer til kreativ skrivnings regel nummer et: “Show don’t tell” Lewis viser os det, Biblen fortæller. Jeg ved godt hvad jeg foretrækker.
Yes yes allright. Der er flere t’er i “litteratur” på dansk. Mange flere 🙂
Mathilde: Der er faktisk nogle ret spooky ting i Narnia, sådan som der skal være i alle gode eventyr. Men mon ikke du alligevel sniger dig ind til filmen, eller lejer den på dvd?
Mai-Britt: Narnia-bøgerne er fantastiske, og Disney skal for min skyld være velkomne til at skovle alle de penge ind de ønsker. Jeg var bare mere i tvivl om, at bøger og film nu også er så gode til at sælge (kristne) budskaber, som bagmændene forestiller sig.
Manden bag Narnia-filmen er for øvrigt Andrew Adamson, der også var dybt involveret i de to Shrek-film, så jeg er faktisk villig til at give filmen en pæn chance.
Shrek-filmene var gode – på deres præmisser! Jeg håber, dælme ikke der går Shrek i Narnia-filmen.
Jeg glæder mig. Den lille herhjemme elsker bøgerne og skal helt sikkert ind at se filmen. Selv har jeg set frem til den længe, for der mangler virkelig en god filmatisering på trods af de mange forsøg der har været. Men OK, jeg er også så kristendomsliderlig.
En idémand bag Shrek? Sjovt.
Nej, du har nok ret i at Narnia ikke får folk ind i den store tomme danske folkekirke. Men hvem siger også at Gud sidder dér og venter hver søndag – måske er han gået med i biografen…
Gud har været i biografen i mange år. Han hedder Burt Lancaster og er med i Leoparden.
Årh hvaad *g*
Så du indrømmer at Gud findes *og* går i biografen. En storslået sejr for de kristendomsliderlige.
Så mangler vi bare at etablere enighed om hvad han hedder – herregud da – 😉
Leoparden lagt til side til tjek. Tak for tip.
Disney har generelt ikke min velsignelse i deres måde at tjene penge på. Alene den måde de brutalt-nidkært vogter over enhver afart af copyright og lægger sag an mod uskyldige mennesker der tilfældigvis er kommet til at nævne Mickey Mouse, samtidig med at de selv plagierer og genbruger og malker hvad andre har skabt i ét væk er så voldsom en dobbeltmoral at ja, Disney er umoralske, nu Mai-Britt spørger. Fremover skal man sikkert sagsøges af Disney for at sprede et kristent budskab.
Det er godt nok helt ved siden af det oprindelige emne, men det minder mig om, Torben, Mickey and The Air Pirates. Hvis I ikke allerede har læst den, så er nedenfor et langt uddrag af bogen om en mands årelange og personligt omkostningstunge kamp for Mickey Mouse’s ret til at deltage i obskøniteter. Læs, læs!
Disney’s War Against the Counterculture
Pjathoveder. Disney altså, i kamp mod kreative syrepirater. Men mon dog de får patent på Kristusmyten? Min bekymring er snarere om de udvander det grumme, pyssenysser det noble og nedsmelter det storladne til smålummer sentimentalitet… men lad os nu se.
Og så er Disney jo lige som alle andre grupper i virkeligheden ikke andet end en samling individer, nes pas?
Disney er nogle forstokkede, grådige fjolser, men af og til får de produceret nogle gode film. At der eksisterer en række mere eller mindre uovervejede copyrightlove, som de formår at udnytte til fuldkommenhed, er dvs. et faktum. Det kunne være sejt hvis de fik monopol på Biblen, men det sker næppe endnu…
Bruger du dvs. som forkortelse for desværre? Very original.
På sin vis kunne jeg godt tænke mig at se the full blown Disney-version af Biwlen. Har I nogensinde læst den? Der er dælme mange passager, der er så kedelige, at der kunne skrives et af de der åndsvage fjolle-sidekicks, som de er så glade for at bruge. I modsætning til firbenet(!!!) i Mulan vil de ikke være pisseirriterende elementer i en god historie, men i stedet bringe lidt liv i ingenting.
Jep Lars. Jeg tror, jeg aner, hvad du mener, når du skriver “… copyrightlove, som de formår at udnytte til fuldkommenhed …”.
Jeg mener at huske et foredrag ved Lawrence Lessig, der jo gør sine krumspring i copyrigthjunglebogen, hvor han kommenterer Disney og copyright. Jeg så det på nettet et sted, men husker desværre ikke hvor. Min hukommelse siger mig, at Lessig påpegede det interessante i, at den stadig stigende periode, hvor et copyright er gældende, pudsigt nok viser sig at svare til alderen på Mickey Mouse.
dvs. = desværre, det er da almindelig retstavning 😉
John Huston gjorde forsøget med The Bible, men nåede kun til de første 22 kapitler. Jeg kan forestille mig, at Peter Jackson snart vil gøre forsøget, med Andrew Serkis som både slangen og Judas. Jeg har læst Biblen, og ligesom Thomas mener jeg også der kunne være brug for et sjovt sidekick til at live de endeløse navneopremsninger og nedslagtninger af fjender op. Måske en kamel? Eller er det for racistisk? Uha, det er ikke let at være Disney-boss. Lad os nu lige se hvordan det går med Narnia, før vi håber på for meget…
Må man egentlig godt omtale Narnia-filmen uden at have fået lov?
Walt Disney’s The Bible
Scene 15:
Present: Funny Camel (voice by Eddie Murphy), Narrator (voice over only, voice by Ray Romano)
Setting: Desert. Funny Camel are lying by a bondfire with sleeping nomads.
Narrator: “Then again Abraham took a wife, and her name was Keturah. And she bare him Zimran, and Jokshan, and Medan, and Midian, and Ishbak, and Shuah. And Jokshan begat Sheba, and Dedan. And the sons of Dedan were Asshurim, and Letushim, and Leummim. And the sons of Midian; Ephah, and Epher, and Hanoch, and Abida, and Eldaah. All th…”
Funny Camel: “Here we go again…”
Narrator: “What?”
Funny Camel: “Nothing! Carry on, please…” sighing.
Narrator: Coughing, “All these were the children of Keturah. And Abraham gave all that he had unto Isaac. But unto the sons of the concubines, which Abraham had, Abraham gave gifts, and sent them away from Isaac his son, while he yet lived, eastward, unto the east country. And these are the days of the years of Abraham’s life which he lived, an hundred threescore and fifteen years. Then Abraham gave up the ghost, and died in a good old age, an old man, and full of y…”
Funny Camel: “BORING!”
Narrator: “WHAT?!? What is it?”
Funny Camel: “Hey man – am I just supposed to be lying here, while generations just pass along? I could be home with my honey making some sweeeet love, instead of freezing my ass off in this goddamned deserted desert.”
Narrator: “You get paid like the rest of us.”
Funny Camel: “Goddamned cheapskate producers.”
Narrator: “Now will you just shut up? I want to go home too, but we have to finish up first…”
Funny Camel: “Oh, yeah, you’re right, man. Sorry.”
Narrator: “Then Abraham gave up the ghost, and died in a good old age, an old man, and full of years; and was gathered to his people. And his sons Isaac and Ishmael buried him in the cave of Machpelah, in the field of Ephron the son of Zohar the Hittite, which is before Mamre; The field which Abraham purchased of the sons of Heth: there was Abraham buried, and Sarah his wife. And it came to pass after the death of Abraham, that God blessed his son Isaac; and Isaac dwelt by the well Lahai-roi.
Now these are the generations of Ishmael, Abra…”
Funny Camel: “It’s just that…”
Narrator: “SHUT THE FUCK UP, YOU MOTHERFUCKING MORON!!!”
(Strong wind of the shouting blows the camel around).
Narrator: “As I said, these are the generations of Ishmael:…”
(Fadeout, narrator continues)
This thing is practically writing itself! 😀
Husk Arne And!
… og Gummi-T. Absurdness.
Utroligt, men sandt.
Hvis vi skal væk fra copyright-sporet og tilbage til spørgsmålet om, hvordan biwlens budskab sælges bedst, så er det her da en halvsympatisk måde.
Jeeeez! Jeg siger “Uncle”.
Torben og Lars har ret i alt hvad de nogensinde har tænkt ment og syntes om Disney. Gummi Tarzan hedder Gummi Tarzan ferchrissake, de er ikke bare fjollede de er megaglomant syge i hovederne.
Aaaargh
Uha, der blir’ sludret om Aslan og posse for tiden.
Folkekanalen TV2 fortalte i går også at de kristne præster tager denne christ flick til sig. Men hvad nu hvis (og her kommer the multi million box office spørgsmål). Hvad nu hvis Aslan var muslim?
Her er en kort redegørelse for synspunktet: http://www.islamicate.com/islamicate/2005/12/cs_lewis_is_mus.html