Nu vil 56 muslimske lande boykotte festivalen Images of the Middel East, som arrangeres af CKU. Det sker i protest imod Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten, for selvom festivalen ganske vist intet har at gøre med den pågældende avis, er man alligevel utilfredse med regeringens manglende indgreb overfor Jyllands-Posten. Eller som Kasem Ahmad, talsmand for Det Islamiske Trossamfund, udtaler på vegne af de forurettede til Ritzau:
hvis ytringsfrihed i Danmark går så langt, så vil jeg ikke være med til et kulturarrangement.
Der er kun én ting at sige: Nu må I simpelthen tage jer sammen, for den udmelding er direkte latterlig. Det giver jo ingen mening at boykotte en festival, der intet har med avisen at gøre. Det er som at slå Peter, fordi jeg har fået bank af Poul. En sådan holdning kan man kun have, når man – som Ulrik Høy skrev i Weekendavisen – har et totalitært syn på samfundet, og ikke evner at se forskellene mellem forskellige magtinstanser, fx tredelingen af magten. Jeg ønsker alt det bedste til de sekulære muslimer, der for nylig med Naser Khader i spidsen meldte fra overfor fundamentalisterne, og i øvrigt held og lykke: for hvis det er den generelle holdning blandt muslimer, så får de deres sag for.
Må vi i øvrigt ikke snart få at vide, hvorfor Jyllands-Posten er forpligtet på overholde religiøse bud fra en tro, som avisen ikke deler? Hvis jeg nu har en tro som hedder, at man ikke må tegne vejrtegninger, er Kasem Ahmad så forpligtet på ikke at tegne vejrtegninger? Krænker han mig, hvis han gør det? Er ytringsfriheden så gået for langt? Tag jer dog sammen, muslimer, I skader jeres sag mere end I aner. Hvis I vil leve i den moderne verden, bliver i nødt til at finde jer I, at folk gør ting I ikke bryder jer om. Det kaldes frihed.
Mere:
Muligvis har danske imamer spredt urigtige oplysninger i egyptisk presse. Jyllands-Postens leder.
Kulturfestivalen fortsætter. Læs deres pressemeddelelse (intet permalink).
Jeg er enig med dig Lars, men du overser, at religioner som Islam (og Kristendommen) har et helt andet absolut syn på, hvad man er forpligtet på og ikke – i hvert fald i deres fundamental udgave. Dit eksempel med vejrtegningerne er udtryk for en meget relativistisk holdning til sandhed og tro, og det er efter min mening netop dette, hele konfliktet omkring tegningerne bunder i. Vi accepterer, at muslimerne har en tro på linje med alle andre. Men muslimerne (i hvert fald de mere fundamentale af dem) er overbeviste om, at de har en tro over alle andre, dvs. den eneste tro. Disse to synspunkter kan umuligt forenes.
Firkanten kan man sige, at en forening af de to synspunkter kræver, enten at Islam accepterer, at den selv er en personlig trossag, som det er op til enhver at afgøre sandheden af, eller at det officielle Danmark accepterer, at Islam har en særstatus, som ingen andre religioner kunne få. Det kan ikke lade sig gøre, at give flere religioner særstatus, for de kan lynhurtigt kræve modstridende ting (fx kunne man forestille sig en religion, der kræver, at man laver fornærmende tegninger af profeten Muhammed), og så er vi tilbage ved det relativistiske synspunkt.
ps. undskyld trykfejlene
Jeg synes ikke jeg overser det religiøse standpunkt, jeg skærer bare ind til benet og gør bare opmærksom på, at hvis vi skal leve sammen og have flere forskellige holdninger til livet, så må religion (og andre livsanskuelser) nødvendigvis blive en privatsag, selvom der sekundært kan eksistere lovbestemmelser imod grove krænkelser osv. (hvor Jyllands-Postens tegninger dog helt sikkert vil være inden for rammerne).
Det må muslimerne hellere indse nu, ellers kan vi ikke leve sammen. De bliver simpelthen nødt til at være klar til at modtage kritik, også en kritik som de ikke nødvendigvis selv kan definere rammerne af (fx at den skal være høflig eller objektiv eller tage hensyn til muslimernes følelser). Det har kunnet lade sig gøre med kristendommen, og nu er turen altså kommet til islam.
Men i øvrigt er jeg også enig med dig…
Forskellen er, at de kristne sekulariserede sig selv i takt med, at de omdefinerede deres religion, mens muslimerne bliver presset udefra af en anden religion.
De bliver også presset indefra. Det er bare nogen gange svært at få øje på…
Tegningerne kan ses her:
http://www.newspaperindex.com/blog/2005/12/10/un-to-investigate-jyllands-posten-racism/
Ja, men det bliver stadig set som en ydre kultur… Der har også været (og er stadig mange) kristne, som har følt sig presset af sekulariseringen, men dette pres har ikke været fra fremmede lande og andre religioner/kulturer. I dag bekæmper konservative kristne darwinismen, men denne må i høj grad siges at være udsprunget af den kristne kultur selv.
Ikke af dem alle sammen, der er også muslimer der ønsker forandringer, ikke fordi det ‘kræves’ eller er ‘nødvendigt’, men simpelthen fordi de ønsker frihed. Ønskerne om reform kommer også indefra.
Helt uanset religiøs debatholdning kan man håbe på, at “festivalen” aflyses og at “Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU)” bliver reduceret eller helst nedlagt.
I så fald har hele balladen bragt et enkelt, begrænset gode med sig: En af de uhyre sjældne besparende indskrænkninger på det enorme område, danske skatteyderes penge pisses ud over.
Min grundholdning er uforandret: Mindre Muhammed, mere NEFA.
Crass, det bliver de jo kede af at høre inde på CKU…
Abekonge, det er for øvrigt Karl Poppers gamle tolerance-paradoks du har fat i dér i dine første kommentarer. Alle totalitære synspunkter vil gøre krav på den ultimative sandhed, og derfor er man nødt til at være intolerant overfor de intolerante, hvis man vil have et frit samfund.
Hej Lars
Hvem skal egentlig afgøre, hvem der er de intolerante og hvem der er de tolerante i et frit samfund som det danske?
Vh
Sarah
Hej Sarah
Tolerance er ikke noget, der kan fastsættes ved lov eller bestemmes af en domstol. Tolerancen er en del af kulturen – eller også er den netop ikke en del af kulturen. Den er på sin vis et dogme på linje med de religiøse dogmer, men den har den fordel, at tolerancen lader de religiøse leve religiøst, så længe de ikke vil pådutte andre deres religion. Dermed tillader den et åbent og frit samfund, hvor der kan findes forskellige måder at leve livet på. Det er ikke nødvendigvis et relativistisk synspunkt, men en erkendelse af, at hvad der er det gode liv for mig ikke nødvendigvis er det gode liv for dig.
I min optik er det forholdsvist simpelt: de tolerante er dem, som lader andre mennesker leve deres liv, som de vil. De intolerante er dem, som vil blande sig i andre menneskers liv og bestemme hvordan de skal leve. Sagt på en anden måde: jeg er sådan set ligeglad med, om muslimer mener, at de ikke må tegne Muhammed. Det må de selv om. Men de skal ikke bestemme, om jeg må tegne Muhammed.
mvh
Lars
Mere ballade:
http://dr.dk/Nyheder/Indland/2006/01/04/161736.htm
Denne gang om Weekendavisens tegninger.
Suk suk. Det er skruen uden ende…
“Mere ballade: http://dr.dk/Nyheder/Indland/2006/01/04/161736.htm
Denne gang om Weekendavisens tegninger.”
WAs tegninger var ellers – i modsætning til Jydepottens – sjove. En anden DR-nyhed antyder dog, at der er opbrud/tøbrud på vej: Moderate muslimer imod konfliktkurs
Det var da dagens gode nyhed 😉 Forhåbentlig kan de få en stor opbakning blandt de moderate muslimer …
Thumbs up til Khader og co.
Lars, tak for oplysningen om Popper. Det er rart at vide, at den slags er sat på formel af tænkende hoveder 🙂 og det er ikke ment ironisk!
Jeg synes ikke man kan feje spørgsmålet af omkring hvorvidt ikke muslimer er bundet af koranens bud af banen så let.
Der er jo ikke oprør i den muslimske verden fordi Anders Fogh ikke opfordrer til at holde ramadan. Koranens bud henvender sig til muslimer, så vidt jeg forstår.
At afbilde Allah er Haram, og Haram er de ting er der forbudt for muslimer.
Det er jo ikke fordi muslimer ikke forstår at alle ikke er muslimer, og at der gælder forskellige regler for muslimer og ikke muslimer.
Jeg synes ikke dette spørgsmål er blevet belyst af medierne og ejheller af de muslimer der har følt sig gået for nær.