Handler det nu alligevel om ytringsfrihed?

Efter vi er blevet forsikret af alle fra Thøger til gæstende imamer om at det skam ikke handler om ytringsfrihed, men om tonen, tonen, tonen og respek, respekt, respekt, så tager EU nu konsekvensen og overvejer at indskrænke ytringsfriheden. Men så får tonen det jo selvfølgelig også bedre. Har EU misforstået noget, eller har de bare forstået, hvad sagen egentlig drejer sig om?

Følg fx den fine logik i sætningerne fra gårsdages ‘Dialog-møde’, hvor danskerne fik at vide, hvordan de skal forholde sig i fremtiden, hvis de vil undgå ballade:

Den kuwaitiske lærde Tareq al-Suweidan (fra DR):

I har en sidste chance. Vi er ikke vrede over tegningerne, men vi er meget vrede over den måde, hvorpå jeres regering har håndteret situationen. Jeres statsminister afviste at møde vores 12 ambassadører, og han har afvist at sige undskyld.

Det er jo klar tale. Al-Suweidan har ikke noget problem med tegningerne, men derimod med, at regeringen ikke ville mødes med ambassadørerne. Det vil sige, at næste gang Jyllands-Posten eller andre tegner tegninger af profeten Muhammed, så skal statsministeren bare tage et møde, forklare, at det kan han overhovedet ikke gøre noget ved, og så er den konfilkt overstået. Det lyder jo godt. Det kan vi godt gå ind på. Fat pennen, og kom i gang.

Men hvorfor siger Jørgen Bæk Simonsen så ved samme møde (ifølge Jyllands-Posten):

Efter min mening har alle rettigheder en grænse.

Men har den gode kuwaitiske lærde jo ikke lige informeret os om, at det slet ikke handler om ytringsfrihed? Vi må skam tegne profeten alt det vi vil, hvis bare statsministeren husker at tage et møde. Har Jørgen Bæk Simonsen misforstået noget? Eller har han bare forstået, hvad det virkelig handler om?