Udsendelse nr. 2 i Djævelens Advokat er nu oppe. Det er Christopher Arzrouni og Kasper Støvring som diskuterer forskelle og ligheder mellem konservatisme og liberalisme. Jeg kan godt love, at det er et rigtig spændende program, hvor bølgerne går højt. Lyt med!
Om bølgerne går højt… tjabum – det er jo nogle flinke unge mænd, både Arzrouni og Støvring.
Men Arzrouni får da trukket Støvring godt rundt ved næsen. 3-0 til Arzrouni, hvis I spørger mig.
Jeg er helt uenig i, at nogen trækker nogen rundt ved næsten. Arzrouni er lidt mere klar i stemmen og kommer med en del angreb som “din argumentation falder helt til jorden” osv. Men man vinder ikke en diskussion, bare fordi man er den mest udfarende. Jeg synes faktisk, Støvring scorede point på sin imødekommende form, som tog pusten ud af angrebene. Det var kun, da han bad Arzrouni definere, hvad denne mente med “konservatisme”, at han faldt rigtig igennem (det var jo Støvring selv, der skulle give den definition). Men fejlen var ikke Arzrounis fortjeneste.
Synes nu, at Støvring kom ret bredt omkring, når han selv skulle definere konservatisme. Det var både noget med nation og kultur, velfærdsstat, liberalisme og tålmodighed.
Synes netop at Arzrouni vandt, fordi Støvring ikke fik overbevist os om, hvad der er helt centralt for konservatismen. Og det var i høj grad Arzrounis retoriske evner, der pressede Støvring derud, synes jeg.
Jeg er helt enig i, at definitionen på konservatisme var meget vag, og selv om Støvring selv gjorde en pointe ude af denne vaghed (i starten), blev det aldrig tilfredsstillende. Arzrounis påstand om, at konservatismen slet ikke findes, blev aldrig tilbagevist til fulde. Om Støvring blev presset ud i denne vaghed er selvfølgelig svært at afgøre, men jeg synes, han virkede ganske upåvirket. Hvis han havde været presset, havde han formodentligt rodet sit ud i at definere konservatisme som det politiske begreb, han i starten netop sagde, at det ikke er.
Jeg vil dog under alle omstændigheder sige, at man ikke vinder, bare fordi man har et bedre defineret begreb end modstanderen. Sejren kan kun komme, hvis man kan vise, at begrebets indhold er den andens overlegent. Arzrouni kan højst have vundet, fordi modstanderen i givet fald nægtede at stille op til kamp.
Du overser en anden måde at vinde på: Arzrouni fik effektivt gendrevet nogle spøgelser. Jeg har set mange debatter, hvor stråmændene ‘liberalister opererer med et rationelt menneske’ eller ‘liberalister fokuserer ensidigt på markedet’ umuliggør fremdrift (for de er nemlig ikke sande). Derfor var det tilfredsstillende på samme måde som en sejr at opleve dem banket på plads på den måde. Men ja, det er ikke udtryk for, at liberalismen gik sejrrigt ud. Kun at den ikke blev angrebet.
Abekonge, så kan man aldrig afgøre vinderen af en debat hvis ikke det er debattørenes argumenter der er afgørende.
Azourini vinder netop diskussionen fordi han har et afklaret forhold til det han skal forsvarer og derfor har de bedste argumenter, da Støvrings argumenter for sin sag er vage.
Thomas S, jeg er helt enig i, at Arzrouni fik gendrevet nogle irriterende stråmænd, og at det var godt. På det niveau scorede Arzrouni adskillige point.
Rasmus, jeg skrev ikke “argumenter”, jeg skrev “bedre defineret begreb”. Jeg prøvede at sige, at man kun kan begyndte at argumentere, når man har begrebet på plads med en god definition.
Måske tager jeg fejl, men jeg følte, at Støvring ikke rigtig var interesseret i at præsentere og forsvare konservatismen. Men det betyder vel ikke, at konservatismen derfor ikke kan defineres og evt. forsvares rigtigt?
Kan I så komme over på Djævelens Advokat og fortsætte diskussionen!
Ok Jacob, men du sletter jo bare hvad vi skriver : p