Det er nogle ganske interessante undersøgelser, Jylllands-Posten i den seneste tid har fået foretaget af holdninger, værdier og livsstil blandt danske muslimer, for at undersøge hvordan opbakningen egentlig er til de såkaldt “kernedanske værdier” som ytringsfrihed og demokrati, og om der er basis for et fredeligt samliv eller om vi går imod et sammenstød mellem civilisationerne.
Man skal ganske vist tage den slags målinger med et gran salt, men resultaterne giver i hvert fald hverken ammunition til den fløj, som mener at Jyllands-Posten er islamofobiens nynazistiske højborg, eller dem som mener, at samtlige muslimer i landet blot venter på en chance for at indføre sharia. Resultaterne er sikkert kendt af de fleste: muslimer er mere tilbøjelige til at ville bo i blandede områder end danske, kun få muslimer frekventerer de berygtede moskéer og lytter til imamerne (selvom en stor del tager deres religion alvorligt), de er villige til at lade deres børn gifte sig med ikke-muslimer, og går med et solidt flertal ind for Grundloven som fundament for lovgivning i Danmark. Man skal naturligvis ikke romantisere undersøgelsen og man skal have sin metodiske skepsis in mente, men generelt er det tydeligt, at billedet af muslimerne som 5. kolonne jihadister er stærkt overdrevet og fejlagtigt. Der er naturligvis integrationsproblemer – ret store problemer endda – og nogle muslimer er også radikaliserede ud over enhver rimelighed, så de er decideret farlige for samfundet, men generelt er muslimerne i Danmark (naturligvis) helt almindelige, fredelige mennesker, som ønsker at få deres liv til at fungere og skabe sig en fremtid indenfor den gældende lovgivnings rammer.
Hvad der er mindst lige så interessant – og som undersøgelsen af holdningen til ytringsfrihed viser – er, at der ikke er nogen grund til at være specielt hellige på danskernes vegne. Faktisk er det kun lige under halvdelen af danskerne som mener, at ytringsfriheden altid er vigtigere end religiøse hensyn. 42 pct mener at det kommer an på situationen, mens 8,5 pct mener, at religiøse hensyn altid er vigtigere end ytringsfriheden. Selvom det på dette punkt ikke står så slemt til som hos muslimerne (hvor kun 10 pct mener at ytringsfriheden altid står højest), er det ikke lige frem nogen imponerende opbakning til et begreb, som muslimerne ellers ofte får at vide, at de skal bekende sig til eller skride.
Der ligger desværre dybt i rigtig mange danskere en overbevisning om, at Danmark er verdens mest fantastiske, retfærdige, frie, lige, menneskelige og demokratiske samfund, ganske uanset hvilken lovgivning Folketinget gennemfører på de mest forrykte og intime områder, eller hvor voldsomt man i øvrigt er indstillet på at gå på kompromis med grundlovssikrede rettigheder som fx ejendomsretten, bare det gælder om at bygge kommunale golfbaner eller betale overførseslsindkomster til de grupper som råber højest. Så længe det er dansk, så er det per definition godt, retfærdigt og frit – også hvis man beslutter sig for at knægte ytringsfriheden af den ene eller den anden grund. Vi har fx i mange år haft en fjollet blasfemiparagraf, som giver religiøse ideologier en fuldstændigt ubegrundet stærkere beskyttelse overfor hån end politiske ideologier. Man sværger til Grundloven (uden i øvrigt at ane, hvad der står i den), og så går man ellers ind for, at alle love per definition er helt i orden, bare de er vedtaget i Folketinget og ikke kommer fra en gammel bog.
Måske er der grund til en mere tilbundsgående undersøgelse af, hvad danskernes holdning til Grundloven egentlig er – ikke bare hvad de siger den er? Hvad er egentlig deres holdning til demokrati? Hvad kan man tillade sig at vedtaget i fællesskabets navn? Og hvad er individets rettigheder? Vi stiller alle mulige krav til muslimer om, at de skal have holdninger på det her område, som de fleste danskere måske heller ikke er i stand til at leve op til. Det er på tide at feje for egen dør.
Tak for pegefingeren på JPs undersøgelse. Jeg var ikke selv stødt på den.
Det skridt JP tager ved at lave undersøgelserne, må jeg kvittere for med roser. Men jeg bliver, nøjagtig som du selv skriver, nødt til at være en smule skeptisk. Det undrer mig bla. at vi ikke må se det præcise spørgsmålsformuleringer.
Jeg undrer mig desuden meget over den begrænsede opbakning til ytringsfriheden. Er 42 pct af befolkningen vitterligt imod vores mulighed for at tale frit? Det kan godt pirre til en lille kuldegysning.
Ja, det var bl.a. spørgsmålsformuleringerne, jeg var en smule usikker på. Nå så mange af danskerne mener, at ytringsfriheden kan begrænses ville det være relevant at se den præcise formulering af det spørgsmål, der er blevet svaret på.
Jeg tror, det var en amerikansk journalist, der sagde: “Danskerne er verdens mest tolerante folkefærd – over for andre danskere”.
Jeg kan sagtens forestille mig, at 42% af danskerne er imod ytringsfrihed, så snart den indebærer noget for dem ubehageligt. F.eks. er børneporno et område, hvor langt de fleste er villige til at gå langt over grænsen.
Angående citatet “Danskerne er verdens mest tolerante folkefærd – over for andre danskere”: Så vidt jeg husker stammer det fra Bob Simon, efter hans tendentiøse 60 minutes indslag – og at ordene ikke var hans egne, men at han citerede en unavngiven dansker for det.
Angående trådens emne: Jeg er fuldstændigt enig i at det giver yderst god mening at undersøge alle danskeres holdninger til denne slags samfundsmæssige grundspørgsmål, men jeg synes gentagene eksempler viser at det ekstremt svært at få noget entydigt ud af den slags undersøgelser. Denne er ingen undtagelse:
I artiklen står: “Ganske vist siger 46 pct. af danskerne, at ytringsfriheden altid bør stå højere end hensynet til religiøst funderede regler og traditioner.
Men et lille flertal afviser den holdning, idet 42 pct. af danskerne mener, at »det kommer an på situationen«, og yderligere 8,5 pct. siger, at ytringsfriheden »aldrig« bør stå højere end hensynet til religiøst funderede regler og traditioner.
”
Problemet med denne undersøgelse er efter min mening at det er svært at vide hvad folk tænker når de bliver forelagt disse spørgsmål. Tænker de 42%: “Vi må ved lov indskrænke ytringsfriheden i visse situationer for at forlige os med religiøst funderede regler og traditioner”?
Eller tænker de: “Muhammedsagen viste at medierne må opføre sig mere ansvarligt, for at undgå at skade danske interesser”? Eller noget helt tredie?
(og iøvrigt, hvordan kan de 42% udgøre et lille flertal?? – er der byttet om på tallene?)
hmmm børneporno er vist ikke omfattet af at være beskyttet af hensynet til ytringsfriheden.
Lars: Helt enig i din kritik af undersøgelsen. På den anden side må man jo sige, uanset formuleringer, at besvarelserne ikke rigtig svarer til det billede af principfaste danskere og fundamentalistiske muslimer, som vi nogle gange får serveret.
Ang. lille flertal: 42 + 8,5 = 50,5
Nåh ja, jeg havde helt glemt de resterende 8,5%.
Jeg er enig for så vidt at undersøgelsen godt kunne fordre en nærmere undersøgelse hvad de 42% egentlig mener, og at uanset hvad er det et bekymrende højt tal.
En sådan undersøgelse kunne så inddele de 42% efter politisk tilhørsforhold. For det er mig lidt en gåde hvem de pågældende er.
Mit indtryk, og det uanset politisk ståsted, er at alt tilsynladende er ok så længe det er vedtaget af folketinget, for så er det jo “demokratisk”.
Mit indtryk er, at alt tilsyneladende er ok, så længe det ikke går mod flertallets særinteresser og fordomme, og hvor dem der har interesse i at promovere sig på en storm i et glas vand (dvs. politiske aktører og medierne) derfor har god mulighed for at piske en stemning op.
Rasmus, ang. børneporno var der sagen om “Liderlige Lolita”, som kunne lånes på de offentlige biblioteker. Så vidt jeg husker var der stor forargelse, men intet grundlag for en sag.
Ok.
Hvad endte den sag egentlig med?