Undertegnede er i dag interviewet i Berlingske Tidende med henblik en kommentar til den danske tegner Jørgen Bitsch‘s bidrag til Irans Holocaust-satire-konkurrence. Som bekendt har jeg skrevet speciale på Filmvidenskab om “Satire og Fortælling” (specialet kan downloades til gennemlæsning i pdf-format her), og brygger på en kronik om emnet, der jo er højaktuelt. Ret beset er jeg nok lidt for sent på den, men det kan jo være Bitsch får gang i den ekstremt forvirrede debat, hvor misforståelserne står i kø for at komme til. Nå, her er artiklen om Bitsch online, og her er det lille interview, i vanlig selvpromoverende stil også lagt ud her:
Satiren er altid uretfærdig
Objektiv, upolitisk satire findes ikke, og derfor vil satiretegninger ofte støde og forarge, mener ekspert.
Af Jesper Eising
Når Jørgen Bitsch i en satiretegning sætter lighedstegn mellem Holocaust og vestlig imperialisme vil det givet vis dele vandene.
»Nogle vil sikkert se det som en god og rammende satire over vestlig dobbeltmoral, mens mange andre vil synes, at det er en latterlig overdrivelse, som slet ikke har styr på årsagssammenhænge. Sådan er satire. Der er ikke noget objektivt standpunkt, hvor du kan sige: ‘det her er god satire, og det her er dårlig’,« forklarer cand.mag og forfatter Lars Hvidberg, der har skrevet en afhandling om satire.
Herhjemme har pressen en lang og stærk tradition for satiretegninger, der blander sig i den offentlige debat. Og ifølge Lars Hvidberg ligger det i satiretegningens natur, at den i nogles øjne er uretfærdig og urimelig.
»Satiren er per definition uretfærdig, fordi den tager fat i en etisk fejl, forstørrer den og gør grin med den. Og sådan skal det også være, for den skal pege på nogle ting, man ikke kan sige seriøst debatterende, fordi der altid er så mange nuancer. Satiren skal kunne forstørre nogle ting, man synes, der skal gøres opmærksom på, men den vil aldrig kunne give hele billedet – det er heller ikke meningen,« siger Lars Hvidberg og understreger, at satiretegninger tit er meget politiske.
»Satiretegningen repræsenterer altid et bestemt synspunkt. En objektiv satiretegning findes ikke, og derfor er kritikken af satiretegninger ofte misforstået,« siger han.