Classy har startet en sej trend, og min ven wilken var straks på. Jeg greb selvfølgelig også kameraet og ville til at fotografere. Men hvad i alverden skal jeg stille op med den her? Må man godt rense ud i bogreolerne, før man tager billeder af sine Proust og Kafka bøger, eller skal hele menageriet være med?
Straks er måske så meget sagt… 3 måneder, et kameraindkøb og et crashkursus i Flickr senere.. SÅ er jeg på!
ok, jeg stemmer for at nu der er nok billeder af bloggeren på bloggen.
ja, hvem blogger bloggeren for?
Sig selv. Det er ferie.
I øvrigt skal det være ravl og krat… du skal jo fremstå som et helt menneske!
Vi vil se det hele – også de pinlige – ellers gælder det ikke – og helt ærligt vi har vel allesammen læst et eller andet, som vi i dag ikke synes skal med i litteraturkanonen? – og nej det var ikke for at starte en debat om hvorvidt vi skal bruge sådan en eller ej 🙂
Jeg har for eksempel engang være så syg, at jeg læste hele Klinkevalsen af Jane Aamund OG var godt underholdt undervejs.
Så var du godt også nok syg…
Jeg har faktisk ikke fået læst Hjorting-bogen endnu, men kan da lige hurtigt citere fra bagklappen:
Se, det er jo slet ikke så dumt.
Sometimes you just gotta roll the potato
– Mickey Rourke
Jeg kan også spæde til med at have læst Fay Weldon – En hundjævels bekendelser, med stor fornøjelse, dog uden at have indkøbt den til biblioteket.
Det hele skal med! Der er også rædsler i mine bogreoler…
Okay, okay så får I de rædsler med. Men sig så ikke, at jeg ikke havde advaret jer!
Der mangler lissom historien om hvordan denne glædelige bog af Jørn Hjorting overhovedet er havnet i din bogsamling? Har du fået den af Jesper Langballe (verdens gladeste mand) eller af en kusine? Har du købt den for sjov? Har du fået den af en som synes du trængte til lidt livsglæde? Hvad skete der for dig?
Vrede hilsener
Ja, det kunne du li’ at vide…
Det var faktisk en slags boomerang-gave. En gave jeg gav, som vendte tilbage.
Du skal ikke være ked af den Hjorting bog. Wilken har da f.eks. Naomi Kleins smudslitteratur til at stå på sin hylde derhjemme. Der er Hjorting da helt klart at foretrække.
Hvis Morten kan udstille sine pinligheder på den måde, så er lidt Hjorting da ikke noget problem.
Oh, den der Naomi Klein har jeg da vist også et eller andet sted. Men hvis jeg skal stille alle tilfredse, så bliver der sgutte meget tilbage på reolerne!
Du skal ikke lade dig intimidere at Daniels hårde bogdomme.
Vi kan jo ikke allesammen have skabene fulde af japanske undergrundslitteratur og læse-let økonomi.