Eller rettere: Så stopper festivalen. Berlingske Tidende kunne i dag fortælle, at den statsstøttede festival Images of the Middle East (som arrangeres af CKU, der hører under Udenrigsministeriet) udgiver en bog med titlen “Broen – litterære billeder fra mellemøsten” – uden israelske forfattere. Udelukkelsen af israelerne kommer fordi de saudi arabiske pengemænd, der har betalt for bogen, angiveligt kun vil støtte forfattere fra islamiske lande. Det udelukker så åbenbart Israel (og vel strengt taget også alle andre ikke-muslimer fra mellemøsten, der kunne ønske at sende litterære billeder til danskerne). Det er jo skrap kost i sig selv, men ikke en overraskende melding fra det saudi arabiske diktatur. Det overraskende er naturligvis, at CKU har valg at få penge på de betingelser.
Her på bloggen er vi stærke tilhængere af privates ret til diskrimination – på deres egen ejendom. Hvis diskoteksejere ønsker at udelukke bestemte befolkningsgrupper fra deres egen ejendom, er de i deres gode ret til at gøre det (og vi er i vores gode ret til at holde os væk fra et racistisk sted), lige så vel som jeg er i min gode ret til at afvise hvem som helst fra min private ejendom. Retten til diskrimination kan imidlertid ikke udstrækkes til staten, der meget strengt skal holde til det retsstatslige princip om lighed for loven (at myndighederne så alligevel blæser højt og flot på forbudet er imidlertid noget andet, fx når man ønsker etniske kvoter for skoler og lignende). Alligevel giver bogen “Broen”s redaktør, Claus V. Pedersen, der er lektor i persisk på Københavns Universitet, denne bovlamme undskyldning for den himmelråbende racistiske diskrimination (“ingen jøder, tak” er jo essensen i budskabet):
Jeg havde helst set, at også Israel var med, men da det var betingelserne for finansieringen, sagde jeg ja til at være med. Det var en kold og kynisk vurdering. Det er sjældent, at man kan få litteratur fra den del af verden udgivet.
Nå, ok. Det er i den gode sags tjeneste. Så er det ok at være lidt kynisk. Det er jo også bare Israel det går ud over, og de er jo alligevel onde. Men vent nu lidt: Lad os forestille os, at en statslig organisation i Danmark vil afholde en festvial om ny amerikansk poesi, men på den betingelse fra den amerikanske oliemillardær, der betaler for bogen, at der ikke optræder digte af sorte, homoseksuelle og katolikker. Ville svaret også være “Jeg havde helst set, at sorte, homoseksuelle og katolikker var med, men da det var betingelserne for finansieringen, sagde jeg ja til at være med. Det var en kold og kynisk vurdering. Det er sjældent, at man kan få litteratur fra den del af verden udgivet.”
Næppe. Og hvis han gjorde var han blevet fyret meget hurtigt. Udgivelsen af bogen “Broen” er en skandale, og CKU burde simpelthen have undladt at udgive den. Endnu mere latterligt bliver det naturligvis, at hovedoverskriften for festivalen er “Dialog”. Måske skulle man starte med at få nogle israelske og arabiske forfattere i dialog, fx i samme bog?
Skandaløst! Hvor er citatet fra? Vel ikke fra bogens forord?
Absurd.
Jeg bemærkede iøvrigt, at Israel var fjernet fra Images of the Middle East’s website http://www.images.org i ca. nogle dage. Israel var fjernet fra dropdown-menuen med landeprofiler, men figurerede dog stadig på en underside http://www.info.images.dk/images/iome.nsf/doc/landeprofiler?OpenDocument – men siden gav en tom side.
Images’ landeprofiler linker iøvrigt til leksikon.org – ergo linker Iamges’ Israel-landeprofil til en side, hvor man kan bl.a. læse følgende karakteristik under billeder af israels demokratiske premiereminister israels forsvarsminister:
“Israelske krigsforbrydere: premierminister Ehud Olmert og forsvarsminister Amir Peretz.”
Leksikon.org bryster sig på samms side af, at
“give et indblik i den daglige terror, den palæstinensiske befolkning udsættes for.”
Formodningen om, at Images ville være et politiserende anti-israelsk og pro-arabisk initiativ er vist bekræftet. Spørgsmålet er, hvorfor går mine skattekroner til det?
MVH
Jakob
Jakob, dine skattekroner går til alt muligt, som du ikke bestemmer over. Det er idéen i et skattesystem (og alle systemer, hvor man betaler til en fælleskasse, som administreres i fællesskab).
Der er skandaløst. Lars H., du burde lave en seriøs analyse af festivalen (ikke ligesom de traditionelle højrebloggere, der bare sviner noget til for at svine til), for det er jo helt tydeligt, at den har en klar politisk slagside. Mærkeligt, at der endnu ikke har været nogen polemik om festivalen indtil nu i blogverdenen, der ellers plejer at være på forkant med udviklingen. I aviserne får fesivalen kun roser med på vejen. Kan vi leve med det?
Kun roser? Festivalledelsen har da i hvert fald fået en ganske massiv kritik i de aviser, jeg læser.
Citatet er fra artiklen. Jeg har ikke set bogen.
Så vidt jeg husker var det i høj grad et tvivlsspørgsmål, om Israel overhovedet skulle være med på festivalen – af hensyn til de stakkels arabiske landes sensibilitet. Israel endte dog med allernådigst at komme med – landet ligger jo trods alt i mellemøsten, sådan rent geografisk. Festialen vaklede igen i kursen i forbindelse med Muhammedkrisen, hvor en del arabiske lod deres vrede gå ud over festivalen. De var åbenbart ikke så indstillede på dialog, da det kom til stykket, på trods af den pæne invitation fra festivalen. Det skabte en berettiget tvivl om, hvorvidt man gjorde sig selv til nyttige idioter for mellemøstlige dikaturer, der forsøger at lukke munden på alle de stemmer (og slukke alle de billeder!) som de ikke bryder sig om.
Eksemplerne Jakob kommer med er jo næsten endnu mere langt ude, men desværre ikke usædvanlige i den del af kulturlivet. Men ret beset går saudi arabernes forbud jo ikke på Israel, men derimod på ikke-muslimske lande (der blot i praksis er Israel), hvilket jo i grunden er endnu mere tåkrummende racistisk, da der også er en del kristne arabere, fx i Libanon. Tænk, hvis man lavede en bog med “europæiske stemmer” og kun ville have kristne med.
I artiklen beskrives den faktiske grund til diskrimineringen mod israelerne, både i denne bog og i resten af festivalen. Nemlig at israelere og arabere ikke vil være i stue med hinanden. Det virker nu mest som om, ud fra dette eksempel, at det er araberne, der ikke vil være i stue med israelerne (skal vi fx lige tage med, at Israel er det eneste land i området som rent faktisk har en fredsfløj, altså hvor der findes politisk aktive mennesker, som er indstillede på at tage den anden sides argumenter alvorligt), men der er sikkert problemer begge veje.
Men i så fald burde man måske bare være sig problemerne bevidst og underlægge sig realiteterne og kalde festivalen: “Images from the Islamic Middle East” eller noget lignende. Så kunne man fortælle alle de opbyggelige historier om det mangfoldige og levende Mellemøsten, uden at virkeligheden kigger grumt forbi og stiller intolerancen og manglen på dialog så tydeligt til skue.
Jeg tror nu ikke, jeg kommer til at bruge mere krudt på festivalen (ellers tak for opfordringen, Jens!), og den har allerede fået en del berettiget kritik andre steder. Livet er for kort til den slags ligegyldigheder.
Thomas Emil: Dit svar er flabet – og ikke relevant for diskussionen. Det er et helt rimeligt spørgsmål at stille, hvorfor ens skattekroner går til det ene eller det andet. Det kaldes den politiske proces, hvor borgerne indgår i dialog om, hvad de fælles midler skal bruges på.