Nu kokser det for Pia

Pia Kjærsgaard vil have et totalforbud mod tørklæder i det offentlige rum:

Forbuddet skal gælde, uanset om man bærer burka eller tørklæde.

”Det er sådan set fuldstændigt ligemeget, om der er tale om et tørklæde eller en burka. Det handler om signalet. Det er undertrykkende, og det synes jeg ikke, vi skal acceptere,” siger hun.

Logikken halter. “Tørklæder er undertrykkende, ergo skal de forbydes”. Men Kjærsgaard må indse, at selvom nogle kvinder bærer tørklæder under tvang eller skjulte trusler, så bærer andre dem fuldstændigt frivilligt af religiøse årsager eller som en del af deres kulturelle tradition. Skal vi have et tørklædepoliti, der afgør, hvor der er tvang, og hvor der er frivillighed? Hvordan forestiller Kjærsgaard sig, at forbudet skal håndhæves? Jeg forudser nogle meget voldsomme og krænkende konfrontationer, der ikke er det danske samfund værdigt.

Personligt er jeg enig i, at tørklæder kan være problematiske på grund af de politiske konnotationer, der kan knytte sig til dem, ikke mindst taget i betragtning, hvordan lovgivningen er i visse muslimske lande (og Iran er langt fra det værste). Men løsningen er altså ikke at indskrænke alles frihed for at forhindre overgreb på nogle få. Tværtimod må man bare stædigt insistere på retten til at gå med tørklæde eller ej, som man individuelt ønsker det.

Der findes ingen patentløsninger på, at nogle kvinder med muslimsk baggrund føler sig presset til at gå med tørklæde i Danmark. Kjærsgaards forslag vil kun forværre situationen og måske føre til, at flere kvinder holdes hjemme. Tåbelig idé.

11 kommentarer til “Nu kokser det for Pia”

  1. Det er i det hele taget et problem, når én gruppe skal afgøre om en anden gruppe bliver undertrykt. Det er vigtigt at fastholde, at individet bedst selv kan afgøre om det er undertrykt.

  2. Jeg vil godt være lidt polemisk, Frankrig og Tyrkiet har forbudt tørklæde i det offentlige rum på grund af symbol budskabet.

    Det har selvfølgelig sine modstander, men jeg vil hævde at i et demokratisk samfund der vitterlig er under angreb om sine værdier kontra total inskrækning i følge tradition hadit og sharia, er det ikke et indgreb i personlige værdier, men en ret til at værne om mine nedarvede værdi opfattelse, i dette land mine værdier har forang før det andet værdisæt, hvad de gør i de muslimske lande er mig vederstygeligt men det er deres ansvar, men at ville påføre mig deres værdisæt er for mig uacceptabel.

    Så denne værdi snak er for mig mere undertrykkende på min bekostning.

  3. Hej Per.

    Tak for din kommentar. Jeg er nu ret uenig med dig. Et frit samfunds værdier udtrykkes ved at alle har frihed til at gøre hvad de har lyst til, så længe andres tilsvarende frihed ikke indskrænkes. Jeg har i den forbindelse svært ved at se, hvorledes din frihed indskrænkes af, at andre bærer tørklæde.

  4. Hej Lawrence.

    Frihed kan være en luftig ting, alt efter hvad man synes på et givet tidspunkt, nogle eksempler, Cristania, ungerne, Glistrup som mente at vi skal alle have 0 iskat og nedlægge forsvaret, ok det er eksempler på meninger/ holdninger i den danske debat, som så bliver hyldet eller grint af, flere eksembler kunne fremhæves.

    Men det er interne bøvleri i den danske tradision for vores lille andedam, vi har en konsensus i vores egen selvforståelse at vi til sidst mødes i en mere eller mindre aftale, og så lever under det.

    I dette tilfælde er er det en religion som gerne vil sætte dagsordnen, som adskildt svømmehal, kantiner, specielle bederum, ja listen er lang, og her er tørklæde og burka, et så tydelig budskab af hvad disse mennesker mener er det rette i et dansk samfund, det er så fremmed i vores forståelse af hvad frihed er, og det bliver forlangt at muslimsk tradition skal indføres.

    Som jeg skrev, er min sevforståelse i det land og identitet som jeg har rødder i, har forrang og ikke en kultur som siger at kvinder SKAL tildække sig og hvad der ellers høre sig til, du burde kende alle disse ting og andre.

    Så i frihedens navn er det ikke bare lige fedt.

  5. Jeg forstår såmænd godt, hvor du vil hen, men jeg mener det er værd at holde sig til de sager, hvor andre menneskers frihed faktisk bliver indskrænket, eller hvor grupper stiller krav om særbehandling, fx at andre skal betale bederum for dem eller indrette arbejdstiderne til bedetider, lave særlige fridage for ramadan eller særlig retspleje.

    For det første kan du ikke vide hvorfor den enkelte kvinde bærer tørklæde (undertrykt, religiøst statement, tradition, kultur), for det andet indskrænker det ikke din frihed, hvis hun går med tørklæde, for det tredje vil et forbud mod tørklæder i det offentlige rum være en voldsom indskrænkning af religionsfriheden, for det fjerde har jeg svært ved at se, hvordan det kan opretholdes uden at få politifolk til at gå rundt og hive tørklæderne af folk, og for det femte kan jeg overhovedet ikke se, hvordan i alverden et så vidtrækkende forbud skal kunne få flere af de angiveligt så forfærdeligt religiøse muslimer, du er ude efter, til at indse fornuften i danske værdier. Tværtimod.

  6. Hej igen

    Du giver presist sådanne eksempler i den første halvdel af dit svar, det er for mig det offentelige rum og ikke på gaden hvor det er en privat sag samt i deres hjem og egne mødesteder, det er privatlives fred.

    Nu kan jeg godt lyde som en polemisk DF hvad jeg ikke er men er Venstre mand, jeg vil holde på at jeg har ret til at ikke vil behandles, eller have en ind i mit hjem der sinalere at en religion bestemmer hvordan en kvinde skal iklæde sig, sikke en rollemodel mine små børn forstår de spøger, hvorfor ser du sådan ud?

    Jo vil svaret være, det er fordi Alla i sin uendelige kærlighed har bestemt at mænd er bedre en jeg og derfor må jeg ikke vække lyster hos dem, og jeg gør det helt frivillig jeg føler en frihed ved at være tildækket, og hvis jeg ikke gør det så kommer de kære kærlige mænd og søger for at jeg retter ind, de har mange midler til at forklare mig at jeg skal tilbage til den lykkelige tilstand.

    Altså en sådan formørket tilstand som er ekstrem fremmed i et Demokratisk og folke oplyst land må jeg da tage fulstendig afstand fra, hvis det var en lile enklave så lad dem lege i deres ejen lille hjørne.

    Men det er ikke en lille enklave, det er en kæmpe organation der her i Danmark og i EU allerede har enorm indflydelse på lovgivning, racisme, meneskeretiheder, ting som gør at jeg begynder at føle mig mere og mere at jeg ikke har såmeget indflydelse i det land jeg er født.

    Til slut jeg vil kun nævne volden hvis du taler dem imod.

    Undskyld det lidt lange indlæg.

  7. Hej Per,

    Jeg forstår ikke, hvad du mener? Jeg nævner de første sager som de sager, man brude beskæftige sig med, i stedet for at rende rundt og hive tørklæder af uskyldige piger.

    Du har altså stadig ikke begrundet, hvordan du kan vide, at alle der går med tørklæde, gør det fordi de vil islamisere Danmark og går ind for en eller anden ideologi, som du mener at have gennemskuet. Det aner du i og for sig absolut ingenting om. Der skal da sikkert nok være nogle, der gør det af den grund, du nævner. Men mange af dem gør ikke. Og hvad rager det i øvrigt dig, om de vil dække sig til? Det er vel deres problem, og ikke dit. Så længe du og din kone og dine børn ikke tvinges til at gå med tørklæde, så kan jeg ikke se, hvad problemet er.

    Du har heller ikke forklaret, hvorfor det vil hjælpe din sag at hive tørklædet af dem og dermed bryde med generationers tradition for religionsfrihed herhjemme. Jeg kan se, at du ikke bryder dig om islam, og det er da fair nok, det må du selv rode med. Men det giver dig ikke ret til at krænke andre menneskers frihed, så længe de ikke truer din.

    mvh

    Lars

  8. Jeg kan se at jeg ikke er istand til at få min dyber liggende pointe frem, til at du kan se hvad jeg snakker om, ok, men ingen her er uskyldig, det er jeg heller ikke, det vi gør har altid en årsag og konsekvens, 20 gr. tørklæde eller 500 gr. burka har en konsekvens, og jeg snakker ikke om unge med hele sømfabrikken i hoved, den opførsel tager politiet sig af.

    Jeg vil ikke være personlig her og er ikke ude på at genere dig, må jeg dog sige at, Har du prøvet at lytte, se, søge oplysning om hvad et klæde i denne store pakke der hedder Muslimsk lovrelegion er og hvad der står i hadit og sharia og dens erklærede formål er ? det virker ikke helt som om du har været i et lønkammer og filofiseret over Islam.

    Men til til trods vores disput vil jeg da komme igen, det er altid en fonøjelse.

  9. Jeg kan udmærket se, hvad du snakker om, og jeg har selv været i Iran, hvor min kæreste var tvunget til at tildække sig selv, så det er bestemt ikke en tilstand, jeg ønsker herhjemme. Men jeg ved fx også, at der indtil 1979 var forbud mod at bære slør i Iran, og det eneste man fik ud af det var en gigantisk hævnfølelse fra de religiøse mennesker i landet. Og hvor det bar hen, ved vi vist alle i dag.

    Jeg ved godt, hvad ortodoks islam siger om at bære slør, men du skylder stadig at forklare, hvordan du kan vide, at piger der går med slør går ind for ortodoks islam/islamisme/sharia og i øvrigt hvad der i sig selv skulle være galt i, at de går ind for det. Folk her i landet går ind for mange åndssvage ting, bl.a. kommunisme og nazisme, men derfor stiller vi ikke særlige beklædningsregulativer op for dem i det offentlige rum. Hvis jeg vil gå med hammer og segl, så kan jeg gøre det, og hvis jeg vil gå med hagekors, så kan jeg gøre det, og hvis en islamistisk pige vil gå med slør, så skal hun da sandelig også være velkommen til det. Men jeg vil selvfølgelig kæmpe med næb og klør, den dag hun mener, at hendes religiøse pligt skal udbredes til fx min kæreste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *