Ny postering på Internet Revolutionen

Anden Berlingske blog-post er oppe: Danmarks Radios Facebook-fadæse. Om Lars Kragh Andersens licens-kritiske Facebook-gruppe, Danmarks Radio i et øjebliks kådhed fik slettet. Nu er den genopstået og har dobbelt så mange medlemmer. 1000 flere er kommet til siden i går aftes.

Denne gang har der været mange gode kommentarer til posteringen, der har afledt en ganske god debat. Den er også blevet diskuteret her, hvor jeg endda bliver angrebet for ikke at være helt renskuret i ideologien.

Det ærgede mig for øvrigt, at jeg glemte én ting i blogposteringen, nemlig Hillary Clintons anbefaling til autoritære regimer, som jeg også med et blink i øjet ville give til DR. Hun sagde nemlig i den her tale (selvom jeg ikke lige kan finde citatet), at hendes råd var, at man i stedet for blot at slette kritiske røster, skulle indgå i en dialog med dem. Det kunne jo være, at der var noget, en af parterne havde misforstået.

Lars Kragh Andersens gruppe findes her.

Mytens og virkelighedens Che

Tv-avisen bragte i søndags et pinligt forherligende – og langt – portræt af Che Guevara. (Det tages under minutiøs behandling af Uriasposten her). 180grader følger som det eneste medie op på fordrejningen og mytemageriet og stiller det kritiske spørgsmål, alle burde stille til vores alle sammens public service station: Hvorfor bringer I ikke noget om virkelighedens Che?

Jeg må sige, at det virkelig slår mig med forbløffelse, at så mange kalder Che Guevara en frihedshelt (fx også i en billedserie  i Politiken den 9. oktober,  “Frihedshelten Che Guevara mindes”). Jeg kan sagtens gå med til at kalde ham en helt for mange, en socialistisk eller kommunistisk helt (ligesom von Schalburg var en helt for de danske nazister), men det er altså helt misvisende at kalde ham en frihedshelt, da han ikke kan siges at gå ind for noget, vi ville kalde for frihed. Han gik fuldstændigt konsekvent ind for kollektivets dominans over individet og gik ind for skabelsen af et Nyt Menneske, der altid ville sætte kollektivet først. Det er der mange mennesker, som synes er dejligt, men det har altså ikke noget med frihed at gøre. Man kan jo også spørge sig selv, hvorfor der stadig er diktatur på Cuba, her 50 år efter “dikatoren Batista” blev væltet med Che i en afgørende hovedrolle.

Det klæder derfor ikke DR at sende et så ensidigt indslag, der reelt er propaganda for lande som Cuba og Venezuelas version af Sydamerikas historie. Fortæller man noget om myten, bør man også fortælle noget om sandheden bag myten, især i et så langt og opsummerende portræt. Man ville næppe sende et indslag med georgiere, der hyldede den store helt Stalin, uden også at fortælle noget om den virkelige folkemorderiske skurk Stalin. Og man ville næppe bringe et langt forherligende indslag om fx Milton Friedman (der jo døde for et års tid siden og også kunne kaldes en frihedshelt), uden også at fortælle noget om problemerne ved at føre den kapitaliske idé ud i livet fx i Sydamerika (bl.a. fordi så mange på det kontinent sværger til Che Guevarask kollektivisme).

Det er for tyndt, DR. Det ville klæde jer næste søndag at bringe et lige så langt indslag om den virkelige Che. I kunne jo fx tage udgangspunkt i den nye danske oversættelse af Jon Lee Andersons afbalancerede Che-biografi, som jeg har skrevet om her. Den fik en stor anmeldelse i Weekend-avisen og anmelderen var ganske klar i mælet: Virkelighedens Che var ikke nogen helt, men en iskold tyran.