Indspark: Fanget i Libyen

Min nyeste Indspark-klumme om de fire New York Times journalister, der blev holdt fanget i seks dage af Gadaffis hær:

Bøllernes Libyen oplevede de med bind for øjnene, mens de svinebundne blev kastet frem og tilbage mellem forskellige enheder af Gaddafis pjaltehær. Tæv fik de fire, med næver og geværkolber, og den kvindelige fotograf, Lynsey Addario, blev overgramset, når hun ikke fik knytnæver i ansigtet. En libysk soldat truede med at skære hovedet af krigsfotografen Tyler Hicks. Kvartettens sidste medlem, Anthony Shadid, afslørede ikke, at han kunne arabisk. Det ville stille ham dårligt.

Journalisternes egen beretning.
Livestream fra arrangementet.
Twitter: #cjnyt

USA I DAG: Hitch-22

I sidste uge skrev jeg en USA-klumme om Christopher Hitchens, hans nyudgivne erindringer og den foruroligende nyhed om hans kræftsygdom. Vi håber stadig på gode nyheder. Klummen kan læses online her. Erindringerne Hitch-22 kan købes fra Amazon.

Måske var det skæbnen, måske var det en forudanelse om kræftens fremmarch, der fik forfatteren Christopher Hitchens til at udgive sine erindringer allerede i en alder af 61. De gavmilde memoirer »Hitch-22«, der udkom i juni, kan blive en gravskrift for Hitchens, der i de sidste 40 år har været en af det engelske sprogs mest elegante og hårdkogte polemikere. Hitchens er i akut kemoterapi for kræft i spiserøret, og alle bogturnéer – også en tur til Danmark i efteråret – er aflyst. Den litterære verden holder vejret.