Tag: USA

Sidste Indspark klumme: Penge gør dig lykkelig

En uge forsinket: Et link til min sidste Indspark-klumme for Berlingske. Af flere forskellige grunde har jeg valgt at stoppe med at skrive regelmæssige klummer, i det mindste i denne omgang. Et udklip fra Penge gør dig lykkelig:

Vi er lykkelige, når vi har en 42” fladskærm, og naboen kun har en 36”, men hvis vi bare havde transistorradioer, ville vi være lige lykkelige. Det er naturligvis økonomisk drømmesnak for socialdemokratiske ligemagere, og heldigvis er Easterlin-paradokset blevet udfordret flere gange, senest af den amerikanske økonom Justin Wolfers, der har akkumuleret de seneste årtiers dusinvis af Gallupmålinger verden over, og resultatet er ganske klart: Flere penge gør dig mere lykkelig, og det betyder ikke ret meget for din lykke, om din nabo har mere eller mindre.

Min afløser på posten er i øvrigt Henrik Dahl, der lægger ud med et glimrende Indspark om flid og lektier: Kære forældre på Søhusskolen.

USA I DAG – Kværnen

Tirsdag er min nyeste USA-klumme i Berlingske Tidende. Det bliver desværre også den sidste, da Berlingske har valgt at lukke USA-klummen. Til gengæld reorganiserer de debatuniverset, og jeg kommer også til at spille en rolle i det nye format. Vent og se.

Klummen hedder “Kværnen” og handler om fantastiske New York. Den kan læses online her.

New York er en kværn. Bogstaveligt talt. Byen er indgangsportalen, hvor de nye, rå peberkorn males, så de forfinede og tilpassede kan gøre resten af USA stærkere og mere velsmagende. Var det ikke for indvandringen ville New York være en døende by. Som så mange andre af USA’s tidligere stoltheder – som Cleveland, Detroit, Pittsburgh – der ikke forstod at forny sig i tide. De forstod ikke kværnens logik.

USA I DAG: Spådomme for 2011

Jeg har kigget lidt for dybt i kaffegrumset i dagens USA-klumme for Berlingske Tidende: De sorte svaners spådomme:

Der er mange måder at forudsige fremtiden på: Nogle går til spåkone og bliver kildret i håndfladen, andre læser tykke bøger om tingenes fremtidige tilstand. Selv går jeg på Starbucks og undersøger resterne i min dobbelte mocha-latte.

Denne søndag formede det snaskede grums i bunden af den etisk ansvarlige genbrugsplastic­kop sig til tre sorte svaner, hvis blafrende vinger og skræppende skræp fortalte noget om den vej, USA vil gå i 2011.

Kendere vil vide, at det ikke er filmen Black Swan, der har inspireret mig, men derimod bogen The Black Swan af Nassim Nicholas Taleb. Kendere vil desværre også se, at det ikke er lykkedes mig at få rigtige “black swan” begivenheder, måske bortset fra den første, med på listen. Men sådan er det i sagens natur med sorte svaner – man ser dem ikke, før det er for sent.

USA I DAG: Ytringsfriheds-fundamentalister

Tirsdag har jeg en ny USA-klumme i Berlingske Tidende: Ytringsfriheds-fundamentalister. Den fokuserer på en af de ting, der samler amerikanerne i en splittet tid, nemlig deres kærlighed til det frie ord.

Der er selvfølgelig mange “på trods af”-er i den diskussion, for både den amerikanske venstre- og højrefløj har til tider villet begrænse det frie ord (især venstrefløjen er i disse tider ude med riven efter “hadefuld tale”), men grundlinjen er stadig ret klar: Fra top til bund støtter det amerikanske samfund ubetinget op om det frie ord og den frie presse med en iver og en kompromisløshed, man ikke genfinder i Europa.

Man kan sige, at jeg med artiklen forsøger at gå lidt imod den dominerende fortælling i øjeblikket, der handler om, at USA er et meget splittet land (som Poul Høi skriver om i avisen mandag). Det er en god historie med masser af konflikt, men jeg tror, at man skal være forsigtig med at drage alt for store konklusioner af det nuværende sprængfarlige politiske klima.

Jeg fik for øvrigt ikke linket til min forrige klumme. Den kommer her: Opsvinget der forsvandt.

USA I DAG: Helt almindelige psykopater

Et hurtigt link til tirsdagens USA-klumme fra Berlingske Tidende: Helt almindelige psykopater om Bret Easton Ellis‘ nyeste bog Imperial Bedrooms og om det han skriver stadig er relevant for USA. Ikke helt, synes jeg.

At moral, naturlighed og etisk »branding« er blevet mærkevarer på linje med Ray-Bans og Paul Smith mangler (næsten) helt i Ellis’ univers, og hans samfundskritik er blevet sendt til tælling af den insisterende miljøfascisme og politiske korrekthed. Paris Hilton har for længst udskiftet den benzinslugende jeep med en brintdreven samvittighedsbil – og Bret Easton Ellis må også snart se at skifte køretøj. Han udtalte engang, at han skriver bøger om »mennesker, der misbruger deres frihed« – og den formulering er stadig rammende. Men kunne de i det mindste ikke misbruge friheden på en ny og spændende måde?

Mærkeligt nok var bogen nu en god læseoplevelse alligevel (det kommer måske ikke så tydeligt frem i klummen), lidt som at gå lidt ud med en god gammel ven – ikke en druktur som i gamle dage, men en lille hyggeudflugt rundt om blokken. Godt skrevet, og med et eller andet der lurer under overfladen, og som kalder på en hurtig genlæsning.

Jeg har tidligere skrevet om American Psycho og Ellis’ skrivestil her på bloggen.

USA I DAG: Hitch-22

I sidste uge skrev jeg en USA-klumme om Christopher Hitchens, hans nyudgivne erindringer og den foruroligende nyhed om hans kræftsygdom. Vi håber stadig på gode nyheder. Klummen kan læses online her. Erindringerne Hitch-22 kan købes fra Amazon.

Måske var det skæbnen, måske var det en forudanelse om kræftens fremmarch, der fik forfatteren Christopher Hitchens til at udgive sine erindringer allerede i en alder af 61. De gavmilde memoirer »Hitch-22«, der udkom i juni, kan blive en gravskrift for Hitchens, der i de sidste 40 år har været en af det engelske sprogs mest elegante og hårdkogte polemikere. Hitchens er i akut kemoterapi for kræft i spiserøret, og alle bogturnéer – også en tur til Danmark i efteråret – er aflyst. Den litterære verden holder vejret.

USA I DAG: Glenn Becks bogklub

Min USA I DAG-klumme handler om Glenn Beck og Friedrich von Hayek. Den er online her. Uddrag:

Meget kan man sige om Glenn Becks populistiske stil, men han har været en af de dygtigste TV-værter til at tage nogle overordnede diskussioner om, hvordan samfundets økonomi fungerer. Hans udsendelser kan være både hysteriske og konspiratorisk-paranoide, men det er svært ikke at blive glad i TV-hjertet, når Beck folder sig ud i et hånddukke-teater om nationalbanken. Beck er på den måde lige så original og revolutionerende som Poul & Nulle i dansk TV i 80erne.

Transcript fra Glenn Becks udsendelse kan læses her. Hayeks “Road To Serfdom” kan købes her.

Replik fra privatskolerne

I anledning af mit debatindlæg i sidste uge om Folkeskolens død, har privatskolernes formand Kurt Ernst i dag et indlæg i Berlingske Tidende:

For os er det en grundlovssikret rettighed, at forældre kan vælge en anden skole end den offentlige. Så er den sådan set ikke længere. At et kendt folketingsmedlem vælger en fri grundskole, er bare et udtryk for, at de private skoler udgør et bredspektret tilbud til alle forældre. Det er da en lykke at bo i et samfund, hvor børnenes forældre kan få lov til at agere netop som forældre og mindre som in casu politiker.

Vi går så til gengæld nu ud fra, at de samme politikere vil forstå at værne om forældrenes ret til et alternativt skoletilbud, og at det vel at mærke kan være et tilbud, som både højre og venstre, rig og fattig og uanset hvilken etnisk herkomst, man måtte have, kan have råd til at benytte sig af.

De er dog også kritiske overfor min idé med at frisætte skolerne og lade pengene følge barnet:

Vi ønsker ikke et sådant system, som Lars Hvidberg foreslår. Det er rigtigt, at der er sådanne ordninger i bl.a. Sverige og Holland. Paradoksalt nok fører sådanne ordninger ikke til, at en mangfoldighed af privatskoler, friskoler eller andre nye eksperimenterende kreative skoler opstår.

Jeg ved ikke helt, hvilke resultater fra Holland og Sverige, der hentydes til her, men privatskolerne kunne måske med fordel se på resultaterne fra USA, eksempelvis her, her og her. Men det er godt med debat, og det sidste ord er næppe sagt i denne sag. Jeg tror, at der er grundlag for reformer af den danske skole.

USA I DAG: Washingtons orakel

Ny USA-klumme fra min hånd: Washingtons orakel:

Det såkaldte »Congressional Budget Office« (CBO), der er en samling partiuafhængige regnedrenge og -piger, har kunnet vende tommelfingeren op eller ned til sundhedsreformen. Vil den spare penge? Eller giver den underskud? I et USA, der med stormskridt er på vej imod finansiel ruin, er det afgørende, at nye reformer mindsker underskuddet – ellers lider de den politiske vuggedød. I sidste uge sagde CBO »ja« til Obamas sundhedsreform. »Obamas reform kan spare tusindvis af milliarder« lød et triumferende Ritzau-telegram, der blev bragt i flere danske aviser. De nye beregninger viste, at reformen i løbet af de første ti år ville spare 138 milliarder dollars, og så var der bingo.

USA I DAG: Ud af skabet

Nu er det igen tid til min USA-klumme i Berlingske Tidende. Den kan allerede læses online her.

Men under de skiftende brudflader er der langsigtede trends. Én af dem er den stadigt større sociale accept af homoseksuelle overalt i det amerikanske samfund, ikke kun i TV-serierne og filmene, men snart også i militæret. Det mest interessante er måske, at selvom de homoseksuelles sejrsgang umiddelbart kan ses som en sejr for venstrefløjen, kan udviklingen på sigt blive en gevinst for det konservative USA.

De nye amerikanske generationer – MTV-generationen og Facebook-generationen – er generelt præget af større social tolerance, og det gælder også de unge aktivister på højrefløjen. Tidligere tiders konservative mærkesager som abort, homoseksuelt ægteskab og indvandring, er måske ved at blive afløst af en mere økonomisk dagsorden, som også præger Tea Party-bevægelsen – en modstand imod en stærk centralstat med hovedkvarter i Washington D.C.

Et par noter: Jeg fik igen bekræftet mine anelser her i weekenden, hvor jeg til en fest snakkede med en del folk, der var enige med mig (anekdotisk bevis, men sådan er det). Tendensen kan dog også føre til en splittelse i konservative kredse mellem “libertarianere” og traditionalister. Interessant nok var emnet også relevant på den store, årlige konservative CPAC-konference i Washington DC. Her var den homoseksuelle/konservative organisation GOProud medsponsor af konferencen, hvilket førte til en række udvekslinger på talerstolen (se videoer her), hvor publikum via buh-råb og klappen viste, at de faktisk mest var på bøssernes side. Det er nye vinde, der blæser i den konservative lejr, hvilket også har fået traditionalisten Mike Huckabee til at sige, at CPAC nu er “too Libertarian“.