Tag: Legoland

Den fatale pose piratos

Danmark anklages for storimport af ulovlige fødevarer til USA. Hvad ligger egentlig bag? Et par poser af den afhængighedsskabende lakrids, som danskerne elsker så højt, og alle andre folkeslag hader. Piratos nævnes ikke, men jeg vil godt holde på, at de små lakridsmønter også var med i pakken.

Sendingen af blandt andet Tyrkisk Peber-bolsjer, chokofanter og salmiakbomber var på vej til byen Solvang, fortæller direktør for Chokoladespecialisten Alfred Hansen.

»Vi har en dansk kunde, der bor i Solvang. Han har kun danske ting i sin købmandsbutik ‘Ingeborgs’«, siger Alfred Hansen.

Tidligere er det lykkedes købmanden at overbevise de amerikanske toldmyndigheder om, at de kan lukke varerne ind i landet, hvis han selv producerer mærkater og sætter på efterfølgende. Men med denne sending gik det ikke, og sendingen er nu på vej tilbage til Danmark.

»Det er handelsrestriktioner, som vi oplever det. De har så meget, der skal stå på varerne, og det gider vi ikke. Vi har sagt til købmanden i Solvang, at han selv må lave mærkaterne, hvis han vil have varerne tilsendt, men han kunne åbenbart ikke trænge igennem denne gang«, siger Alfred Hansen.

Chokoladespecialisten eksporterer ikke til andre i USA, og den afviste sending på 690 kilo slik bliver formentlig også firmaets sidste.

»Vi gider ikke mere. Det er en meget lille ordre i vores sammenhæng«, siger Alfred Hansen.

Historien er naturligvis sjov og pudsig i sig selv, men rejser i virkeligheden også nogle spørgsmål: Hvor seriøst er egentlig det grundlag, man bruger til at begrænse adgangen af madvarer til et land? Her er det USA, der er til grin, men mon ikke man kunne finde ligenende eksempler i Danmark? Er de krav vi stiller til mærkning og dokumentation egentlig fornuftige? Vi bliver forargede over amerikanernes snæversyn i den her sag, men hvor lødige er vores egne krav i sidste ende?

Historien bør i øvrigt også ramme en pæl igennem forestillingerne om USA som et meget liberalt land, hvor “alt er tilladt og markedskræfterne buldrer derudaf”. De føderale myndigheder har efterhånden ekstremt omfattende magtmidler, som de åbenbart ikke tøver med at tage i brug i selv meget små sager.

Journalistisk stramning?

Kan det blive mere ynkeligt? I Norden producerer vi flere bøger og film per indbygger end noget andet sted i verden. Og hvad så? Berettiger det virkelig til titlen “Verdens kulturcentrum?” Hvis Lichenstein nu producerede endnu flere per indbygger, ville de så være endnu større? Eller mangler der nogle proportioner i selvglæden over den (relativt) gavmilde kulturpolitik? Hvad nu hvis det bare er noget skidt, der bliver lavet? Man glemmer jo, at vi også er i top på gyllefronten. “Danmark er verdens svinecentrum”, hvaba?

Som bissende bisonner

Phew, jeg har lige været en tur nede på “Day Birger et Mikkelsen kollektionssalg” i Øksnehallen, for at prøve en sweater, min kæreste havde fundet frem. Det var et mareridt! Et forfærdeligt syn ind i en hidtil ukendt verden af forbrugssyge og modebevidste unge kvinder, der river og flår i tøjet for at få fat i det gode tilbud først, bander og svovler og sveder og står i kø, skubber og pruster foran spejlet og står i det bare ingenting i fuld offentlighed for at se, om trøjen passer. De lignede din friendly neighbourhood Ib Michael-læsende, blonde, cafe-latte-sippende KUA-babe, men de var en flok rasende-bissende-bisonner… måske burde markedskræfterne alligevel afskaffes?

[P. S. Jeg skal naturligvis huske at sige, at min kæreste ikke selv var en bissende bisson…]

New York Times, København og Jyllands-Posten

Hvis du faldt over denne begejstrede artikel i Jyllands-Posten: New York Times: Sådan overlever danskerne vintermørket, vil du måske have brug for et link til den oprindelige artikel af herboende Ken Chowder fra Sophisticated Traveler, NYT’s rejsemagasin. Jyllands-Postens oversættelser er nemlig ikke fejlfrie, således oversættes: “a firm shunning of pretension” med “en blank afvisning af krav”. Det kan det vist ikke betyde, når man ser på konteksten, snarere “en blank afvisning af selvhøjtidelighed.”

Gå derfor til hestens mund og få smigrende læsning om vor kære hovedstad, selvom begejstringen nok daler lidt, når man som jeg tager 31. vinter i mørket. Men ok, det er da dejligt med levende lys og brune kartofler endnu engang, når det ikke kan være anderledes. Det kunne jo være betydeligt værre (og det var så en ægte dansk underdrivelse).

Et hurtigt citat:

In Denmark, self-deprecation is a given. You try not to say too many nice things about yourself — even in ads. (One beer commercial bragged about Carlsberg: “It’s not the worst we have.”) What you are allowed to glorify are the basic things. And here those things are often truly glorious: the bread and butter, beer, cheese and, especially, the potatoes.

Nyheder fra Legoland

Fra Tyskland meldes det, at kaninen Napoleon overlevede en truende situation. Det er jo rare nyheder i sig selv. Men endnu bedre er det at konstatere, at Tyskland er et Legoland som Danmark. Det er tegn på gode tider.

(Hvad er et Legoland, spørger du? Et Legoland er et land hvor der aldrig rigtig sker noget, og hvor nyhederne fx handler om nødstedte kaniner eller vandrutsjebaner, man kan rive sig på. Det er godt at bo og i et Legoland, men kravet er at man fra tid til anden forfrisker sit sind med en rejse til et non-Legoland).