Kategori: Politik og etik

Der har været flere reaktioner på min klumme, og efter en samtale med en ven igår, vil jeg lige pointere, at klummen faktisk ikke er tænkt som en aktuel kommentar til fagbevægelsen i dag, men snarere er et lidt arkæologisk essay, der kigger tilbage på, hvor dagens samfund kommer fra. Derfor blev klummen skrevet til 1. maj, for at give lidt modvind til de røde faner.

Der er – heldigvis – ikke mange i fagbevægelsen i dag, som taler om udbytning, og man har de fleste steder fundet ud af, at forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er et give-and-take forhold, hvor man på den ene side har interesse i at få mest til sig selv, men samtidig også har en interesse i at både virksomheden og arbejderne har det godt. Det har så til gengæld den virkning, at samarbejdet får en lidt kartel-agtig karakter, hvor det i højere grad gælder om at holde ikke-organiserede på begge sider (løndumpere og prisdumpere) ude fra arbejdsmarkedet, men det er en lidt anden historie.

Imidlertid er det altid interessant at se på, hvor de ideer man i dag regner for naturlige, egentlig kommer fra. Og i lang tid var snakken om udbytning via merværdi faktisk central for arbejderbevægelsens arbejde. De pynter sig for øvrigt stadig med lånte fjer, når de tager æren for arbejdernes stadigt bedre forhold – en ære der snarere skyldes teknologisk udvikling, kapitalakkumulation og uddannelse. Nu har de bare sværere ved at forklare, hvorfor de lånte fjer skulle tilhøre dem, fordi de ikke har merværdi-begrebet at støte sig til.

Jeg har en klumme i dag i 180grader. Den blev oprindeligt skrevet til 1. maj, men blev rykket til i dag.

Der har dog sneget sig en lille fejl ind. Der er ikke ni socialdemokratier i Folketinget, men kun otte, da Kristendemokraterne ikke længere er repræsenterede. At resten dog er socialdemokratier i forskellig afskygning, står jeg dog gerne ved. Enhedslisten kan man nok diskutere, når man ser på partiprogrammet, men det er længe siden, man har set noget revolutionært fra dem i praksis. Og nej, det gælder ikke at skælde ud på A. P. Møller.

Hvis bare halvdelen af punkterne i denne artikel i The Independent holder vand, så er der nogle, der står med et forklaringsproblem. Et hurtigt udpluk:

Large studies in Holland, Denmark and Austria found the food-poisoning bacterium Campylobacter in 100 per cent of organic chicken flocks but only a third of conventional flocks; equal rates of contamination with Salmonella (despite many organic flocks being vaccinated against it); and 72 per cent of organic chickens infected with parasites.

This high level of infection among organic chickens could cross-contaminate non-organic chickens processed on the same production lines. Organic farmers boast that their animals are not routinely treated with antibiotics or (for example) worming medicines. But, as a result, organic animals suffer more diseases. In 2006 an Austrian and Dutch study found that a quarter of organic pigs had pneumonia against 4 per cent of conventionally raised pigs; their piglets died twice as often.

Og nej, jeg har ikke personligt noget imod økologi, selvom jeg nok mener, at det ikke er “all it’s cracked up to be”. For eksempel er jeg træt af at høre på folk, der føler sig renere, fordi de køber økologi. Og jeg er endnu mere træt af at høre på folk, der tror at de afhjælper den globale opvarmning ved at købe økologisk. De to ting er faktisk modsatrettede, fordi økologi kræver betydeligt mere energi at fremstille end ikke-økologiske varer.

Det her lyder som en ekstremt dårlig idé. Hvis man gerne vil sikre, at danske forældre helt forlader København, så skal man da endelig forsøge at tvinge dem til at ofre deres børn på integrationens alter. Resultatet bliver det stik omvendte: Det vil kun føre til endnu mere ghettoisering af København.

Det er jo ikke fordi, strategien ikke er prøvet før. En af grundene til, at den hvide middelklasse forlod de amerikanske storbyer i stimer i 50erne og 60erne for at flytte ud i forstæderne – “White Fligth” som det kaldes – var netop at nye idealistiske og integrationsforbedrende regler ville fjerne det frie skolevalg og tvinge den lokale skole ned over hovedet på folks børn, uanset hvor dårlig eller god den måtte være. Hvide og sorte børn skulle med djævelens vold og magt gå i samme skole, når nu de boede i samme skoledistrikt. Og hvad skete der? De hvide valgte i stedet helt at forlade skoledistriktet.

Dette er ikke for at sætte et plat lighedstegn mellem sorte og hvide i USA i 60erne og indvandrere og etniske danskere i Danmark i dag. Det er bare for at påpege, at politiske ideer, der lyder så rigtige på papiret, ofte i stedet får den stik modsatte virkning. Bortset fra, at den her idé heller ikke lyder rigtig på papiret.

Den indflydelsesrige menneskerettigheds-NGO Freedom House udgiver i dag deres årlige rapport om pressefrihed verden over: Freedom of the Press 2008. På trods af titlen er der tale om en evaluering af pressefriheden i 2007, og konklusionen er generelt negativ:

… declines on a global scale in 2007, with particularly worrisome trends evident in the former Soviet Union, Asia, and sub-Saharan Africa. The findings mark the sixth straight year of deterioration in the level of press freedom worldwide, with particularly marked declines noted in certain countries and regions. Improvements in a small number of countries were overshadowed by a continued, relentless assault on independent news media by a wide range of actors, in both authoritarian states and countries with relatively open media environments.

Undertegnede har selv haft en ganske lille hånd med i tilblivelsen af et par af lande-rapporterne, og det har været en utroligt spændende proces at være med til. I modsætning til andre NGO’ere, der udgiver lignende rapporter, baserer Freedom House deres evalueringer på et ganske stærkt statistisk grundlag, hvor der gives point for en lang række enkelte indikatorer. Dette hjælper en smule på at få de mere subjektive toner ud af evalueringerne. Resultatet er derfor ret troværdigt – og værd at læse.

Tyler Cowen her om mulighederne for at give mere plads til markedsmekanismerne i den globale handel med mad. God debat på sitet, og mere opfølgning her.

De voldsomme stigninger i madpriser er nok verdens mest alvorlige problem på kort sigt. Min frygt er, at prisstigningerne kan give medvind for politikere, der ønsker at regulere madpriserne og dermed markedet i mad. Det vil give os endnu alvorligere problemer på langt sigt.

Mærkeligt nok tales der ikke ret meget om problemet herhjemme. Der er ellers nok Danmark kunne bidrage med, fx med at ændre EUs landbrugs- og handelspolitik. Desværre drives agendaen af markedsforskrækkede og populistiske indlæg som fx det her på Modkraft.