Mig og klimaet

I tråden til min lille post om Arctic Monkeys og Live Earth-koncerterne kom jeg til at skrive noget, som jeg egentlig tror passer meget godt til min egen holdning til klimapolitikken. Et vigtigt men mudret emne, som det er svært at have en klar holdning til. Jeg gengiver det her, som en lille opsummering:

Jeg har sådan set ikke noget imod at man forsøger at bekæmpe klimaforandringer, men jeg har ofte på fornemmelsen, at klimaforandringerne bliver spændt for en politisk vogn, der mere handler om magt og indflydelse end reelt at forhindre en kommende katastrofe (hvis det da går så galt).

Klimaforandringerne er for mig at se det Perfekte Politiske Projekt, der trumfer Krigen mod Terror med en faktor 100: En Stor Fare, der Berører os Alle Sammen (!), og hvor det er nødvendigt at Gøre Noget, men det i øvrigt er totalt udefineret, hvad faren egentlig består i og hvad man egentlig skal gøre – bortset fra at give politikerne uindskrænket magt til at Handle Nu! Skære ned? Jo, men på hvad og hvordan og til hvilken pris? Er politikere specielt dygtige til at finde den rette kur, og vil de virkelig være så uselviske ikke at benytte den enestående mulighed? Næppe.

Men nok om det. Jeg har som sagt ingen idé om, hvad man skal gøre, bl.a. fordi jeg ikke har nogen idé om, hvor meget man skal skære ned. Rammen for Live Earth var så vidt jeg kunne se Al Gores intention om at skære 90% i Co2 udledningen. Det lyder som noget mere end 3% af BNP (der også er temmelig meget). På den anden side har The Economist bakket op og foreslået et marked for Co2. Kan være det er en idé.

En ting er i hvert fald sikkert: De rockmusikere der stiller op, har ingen anelse om det. Det betyder ikke, at de ikke har et reelt og oprigtigt ønske om at “gøre noget”, men reelt spænder de sig i dette tilfælde for en bestemt politisk vogn (Al Gores), uden at have nogen anelse om, hvorvidt det egentlig er en god idé. Det handler om følelser frem for rationalitet, og det er næppe det bedste udgangspunkt for at træffe nogle beslutninger, der i sidste ende kan blive meget, meget vidtrækkende for den globale økonomi.

I Sverige vil man allerede sætte benzinprisen meget drastisk op for at modvirke den globale opvarmning. Det er én af de konkrete følger der får voldsomme virkninger på den enkelte svenskers økonomi, men svenskerne vil givetvis være klare til at acceptere det, fordi man så Gør Noget. (og hvad sker der i øvrigt med de penge, der bliver opkrævet? hvis de blot forsvinder til offentligt forbrug, sådan som mange af miljøafgifterne, så sparer vi jo ikke energi. Så flytter vi blot forbruget.)

“Klimaet” kan hurtigt blive en blanko-chek til gennemførsel af alle mulige andre politiske tiltag (ligesom krigen mod terror), og her mener jeg at arrangementer som Live Earth er med at bane vej for en problematisk udvikling.

Det er derfor, det for mig er befriende, at Artic Monkeys siger: “Vi har ikke nogen idé om det her. Men hvis det er så vigtigt at spare på energien, så er rockkoncerter et godt sted at starte med at spare.”