På den ene side synes jeg, at de virtuelle netværk er en fantastisk sjov og fascinerende idé. På den anden side har jeg altid været irriteret over Myspace’s rodede brugerflade og al den ungdommelige larm og pjat, siderne er fyldt med. Jeg føler mig lidt som en gammel nar, der brokker sig over de unges larm i gården, men jeg gider bare ikke vente på, at folks yndlingssang loader, når jeg skal se deres profil. Myspace er bare en browser-dræber uden elegance.
Facebook er helt anderledes. Et meget mere clean interface med meget større grader af tilvalg og fravalg i funktionalitet og oplysninger. Så nu har jeg lavet en profil, og den er jeg glad for. Jeg forventer, at du gør det samme. Som de sagde sidste sommer, da vi var i USA: “Wanna be my Facebook-friend?”
P.S. – jeg accepterer kun henvendelser fra folk, jeg ikke kender i forvejen, hvis de identificerer sig, og siger hvorfor de har tilføjet sig som ven. Hvis et virtuelt netværk skal fungere, så mener jeg, at man også skal kunne stå inde for de folk, man linker til. Det betyder måske ikke helt så meget på facebook, som på Linkedin, men jeg vil nu alligevel bruge princippet som en rettesnor.
Jeg er helt enig i din kritik af MySpace-designet. Jeg tror endda jeg ville gå endnu hårdere til værks. Men for musikere er det et sted der giver nogle særlige muligheder.
Vil jeg være din Facebook-ven? Formentlig ikke. Ikke fordi jeg ikke vil være din ven, men fordi jeg har svært ved at se relevansen af disse netværksfora, som jeg tidligere har nævnt på min blog. Hvad kan de mere præcist? Og er det ikke en stor ulempe at der er ti af dem? Hvem har nogensinde fået et job eller en ven gennem dem? Jeg spørger bare, måske tager jeg fejl, måske er det mig der er en sur mand med buskede øjenbryn.
Jeg har tre weblogs, en wiki, to email-adresser, tre telefonnumre, en postadresse, en arbejdsadresse og et par ekstra hjemmesider på mit arbejde. Og så har jeg faktisk også en asketisk MySpace-side, som jeg oprettede med henblik på research. Er der noget Facebook kan gøre for mig som disse ikke kan? Vel næppe sørge for at man kan finde mig, for det kan man vist godt allerede. Jeg er jo lige her.
Og hvis jeg vil have fat i nogen med ekspertiser inden for film, kreativ skrivning og elektroniske medier, så ved jeg også hvor du bor. Og ellers spørger jeg mig frem på den gammeldags manér. For det er nu stadig den bedste.
Svaret er, at netværkene i høj grad kan bruges til det, som man vil bruge dem til. Jeg tror hidtil ikke, at de har givet output i forhold til input, i hvert fald ikke for mig, men det er fx en god måde at holde kontakten med venner, der er langt væk – hvis de ellers holder deres oplysninger ved lige. Men der er en hel del hype, og for mit vedkommende er det lige så meget et legetøj.
Men de bedste netværksfunktioner er nok de mere specifikke. Jeg har i hvert fald allerede fået en del gamle og nye kontakter gennem Kommunikationsforums K-profiler. Her hjælper det, at alle har mere eller mindre de samme interesser.
Nu er der så alligevel sket det at jeg har fået en Facebook-profil. Ja, man har et standpunkt indtil der opstår en ny situation, som er at jeg blev bedt om at oprette en sådan profil for at kunne deltage i et fagligt netværk. Wanna be my Facebook-friend?
Hvor er det dejligt, Torben! Selvfølgelig vil jeg det.