Kunstnere i fareklasse E

I morges var jeg til møde i min bank omkring pensionsplaner og anden langtidsplanlægning. Det var jo i sig selv temmelig uhyggeligt, men det virkelig skræmmende kom, da jeg skulle indplaceres i en fareklasse. I en typisk pensionsordning er der også gerne en forsikring for tabt arbejdsfortjeneste, og her er det afgørende, hvor farligt et arbejde man har. Jo farligere arbejde, jo dyrere forsikring.

Bankrådgiveren kiggede lidt på mig, og vi kunne hurtigt blive enige om, at jeg ikke har noget særligt farligt arbejde. Jeg er jo sådan en pæn, nybarberet dreng med hvid skjorte og kvindehænder som en pianist eller voksdukke (evt. Richard Clayderman på Mdm. Tussauds), og når man sidder foran computeren hele dagen bliver man jo ikke ramt af teglsten eller moslet ned af en damptromle. Jeg skulle ret sikkert i klasse A, den billigste. Dér hvor man højest bliver ramt af en museskade eller dårlig ryg for siddestillingen, men næppe falder af en boreplatform eller spises af en haj.

Men computersystemet, der skulle foretage udregningen, har brug for en præcis stillingsangivelse, og nu blev det svært. Jeg er jo både oversætter, tekstforfatter, manuskriptforfatter, selvstændig erhvervsdrivende og “rigtig” forfatter, altså kunstner. Vi fandt noget der hed “kontor, marketing”, der lød rigtigt og svarede til Fareklasse A. Men alligevel var det jo ikke helt rigtigt. Så vi søgte videre og kom forbi “forfatter, kunstner” … hvilket giver fareklasse … E.

E … mand. Det er helt vildt. Farligere end jord- og betonarbejder, farligere end lejesoldat. På linje med stiknarkoman, alfons og trafikminister. Sådan er kunstneren altså, det er hans profil: Fordrukken, storrygende, selvplagende. Ti skridt tættere på vanviddet, dvs. den psykiske arbejdsskade. Et dårligt liv, der er dyrt at forsikre.

Vi endte med “kontor, marketing”. Jeg er da et A-menneske i den billige ende.

6 tanker om “Kunstnere i fareklasse E”

  1. Ha ha ha, kunstnere i fareklasse E, det er sku da funny! En helt anden ting er at disse fareklasser er baseret på empirisk data, hvilket vil sige at de faktisk siger noget om virkeligheden!

    Dette må skyldes, som du skriver, at kunstnere er fordrukken, storrygende, selvplagende samt stof(mis)brugende, i en evig manio-narcissistiske-depressive tilstand – og ud herfra strømmer alt deres kreativitet… (just another day at the office: http://www.natgeotv-int.com/pages/images/programmes/88A38.jpg)

  2. Nej, nej – det er fordi pensionsselskabet har været inde over friby-ordningen.

    Ville du livsforsikre Ayaan Hirsi Ali? Jeg spørger bare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *