“Og tidligere, da man stod der med hjertet ude på tøjet, nærmest klistret på den grusomme lynlås, der interesserede man sig slet ikke, slet ikke for noget, og slet, slet ikke for fx magtkampene i Socialdemokratiet. Men pludselig blot ti år efter sidder man der, gluet til skærmen og lytter til skælder og vælder hos de gamle røde murbrokker (det som tingene er bygget af, og det som skal brydes ned), og tænker: “Hvor er det dog interessant! Hvor er det dog vigtigt!”

Hvor blev de ti års dumhed af? Hvordan blev man så klog?”