“Ja, så er ulykkesdagen ankommet endnu engang. Men skulle der virkelig i disse jordens ligegyldige drejninger, solens meningsløse energiudveksling med jorden og verdensrummet, rundt, rundt, rundt, hele dette tilfælde, som ikke bliver mindre af at tid, dag, uge, måned jo bare er noget vi har fundet på og da selv grundlaget for vores latterlige tidsregning er skudt sådan cirka fire år forkert, skulle der så virkelig være noget ved denne dag som får mig til at træde forkert, komme til skade eller på anden måde blive ramt af uheld? Jeg tvivler, og netop da rammer tagstenen mit tænksomme hoved. Tilfældighed eller forudbestemt attentat – betyder det noget, når man blødende ligger der i rabatten, hinsides al debatteren?”