Morrissey og Amerika

Vil Morrissey tro på USA nu? I 2004 sang han på “America Is Not The World” fra den glimrende come-back plade You Are The Quarry:

In America, The land of the free, they said, And of opportunity, In a just and a truthful way.

But where the president, is never black, female or gay, and until that day,

you’ve got nothing to say to me, to help me believe

Vi er i hvert fald 2/3 inde i hans krav her. Obama – en sort mand – er valgt som præsident, og Hillary Clinton – en kvinde – kom tæt på, og havde muligvis vundet over John McCain. Så mangler vi kun en homoseksuel som præsident, men når man kender begrebet om medianvælgeren, er det nok et lidt hårdt krav. Faktisk er det på mange måder utroligt, at en sort mand kom så langt, når hans hudfarve faktisk kun repræsenterer 12% af befolkningen. Det siger noget om, hvor lidt hudfarve – heldigvis – efterhånden betyder i USA. I øvrigt kan man jo snildt vælge en skabs-homo-præsident, mon ikke det allerede er sket en gang eller to i landets historie?

En meningsmåling fra sidste år viser, at 60 % af amerikanerne ville stemme for en homoseksuel præsident. Nu mangler vi bare, at ateisterne kommer ind i varmen.

8 tanker om “Morrissey og Amerika”

  1. To ting

    i) “Det siger noget om, hvor lidt hudfarve – heldigvis – efterhånden betyder i USA. ”

    Den fortolkning har jeg set før, og jeg er ikke sikker på jeg er enig. Mit udgangspunkt ville være, at det har været en fordel for Obama at være mørk i huden, fordi der er flere ‘omvendte racister’ i USA end der er traditionelle racister; flere har stemt på ham _fordi_ han er sort, end der er vælgere, der har fravalgt ham af samme årsag. Det er ikke godt, det er skidt, og det forhold taler midt imod usagnet om, at hudfarve betyder mere end før. Hudfarve betyder allerhøjst _noget andet_ end før.

    ii) Som de der ‘ville du stemme på en homoseksuel præsidentkandidat’ spørgsmål normalt er formuleret, er de langt bedre til at finde ud af, hvor meget dårligere stillet en homoseksuel er stillet ved et valg, end det fortæller om noget som helst andet. Min standardtolkning af en positiv svarprocent på 60% ville indebære, at en sådan angiver, at 40% i udgangspunktet aldrig kunne drømme om at stemme på en bøsse. Det er skidt. Hvis en sådan fortolkning er korrekt, vil en offentligt erklæret ateist aldrig, givet de svarprocenter der er dominerende i dag (har vist selv skrevet en post om det for længe siden, men er for doven til lige at finde den frem) komme ind i det hvide hus i min levetid.

  2. Hej US, velkommen til bloggen.

    i) Jeg er ikke sikker på, at din fortolkning om de ‘omvendte racister’ er rigtig. Er der nogle undersøgelser, du bygger den på? Alt andet lige viser undersøgelser langt større accept af forskelligheder i forhold til, hvem man vil stemme på, end tidligere. Det gælder for mormoner, for katolikker, for sorte – og endda også for ateister. Men jeg er da i øvrigt enig med dig i, at det i nogle segmenter har været en fordel frem for en ulempe for Obama, at han er sort. Men det har jo ikke været hans eneste fordel.

    ii) Hvis 40 % i udgangspunktet siger, at de aldrig kunne drømme om at stemme på en bøsse, er dette tal også langt lavere end tidligere, så igen kan jeg ikke helt se, hvad problemet er.

  3. @Hvidberg:

    “Alt andet lige viser undersøgelser langt større accept af forskelligheder i forhold til, hvem man vil stemme på, end tidligere. Det gælder for mormoner, for katolikker, for sorte – og endda også for ateister.”

    i) Jeg vil gøre gældende at:

    a) Som du også er inde på, er der langt, langt færre hardcore “racister” (hudfarve har ikke noget med race at gøre, but you get the gist…) i USA end der tidligere har været. Kun 5% sagde i en Gallup-måling inden valget, at de ikke ville stemme på en sort præsident:

    http://www.outsidethebeltway.com/archives/black_president_more_likely_than_mormon_or_atheist_/

    Det tilsvarende tal for en ateistisk kandidat er 53%.

    b) Obama’s vælgerandel blandt sorte vælgere er meget høj. Derudover kan tilføjes, at demokraterne længe har haft en markant højere tilslutning blandt sorte vælgere end Repulikanerne: I 2004 var der iflg. denne pew-måling næsten 10 gange så mange sorte Demokrater som der var sorte Republikanere, og Demokraternes opbakning blandt sorte vælgere var næsten 2/3:

    http://people-press.org/commentary/?analysisid=95

    Hvis du kombinerer de to forhold, får du det billede, jeg selv forestiller mig ret godt dækker de sidste ti-tyve-tredive år i amerikansk politik: Det er blevet langt vanskeligere at være hvid racist, der diskriminerer sorte, og det er ikke blevet meget vanskeligere eller mere utilstedeligt at være sort og racist, og diskriminere de hvide ifht. sorte. De dobbelte standarder har bredt sig, ligesom de har herhjemme. Hvide stemmer i dag mere på sorte end de gjorde tidligere, men de sorte stemmer stadig i stort omfang primært på andre sorte.

    c) En del hvide har, af den ene eller anden grund, stemt på Obama (primært) fordi han er sort.

    Som sagt, hudfarve betyder noget andet end det gjorde før. Måske betyder den også mindre, men hvor meget mindre den betyder, ved jeg ikke helt. Den er efter min opfattelse stadig relevant for mange folks politiske positionering. Desværre.

    ii) “Hvis 40 % i udgangspunktet siger, at de aldrig kunne drømme om at stemme på en bøsse, er dette tal også langt lavere end tidligere, så igen kan jeg ikke helt se, hvad problemet er.”

    Problemet er, at det tal burde være meget tættere på 0! 😉

    Jo, 40% er bedre end tidligere, men hvis du som bøsse stiller op mod en heteroseksuel kandidat, har du altså stadig ikke andet end en teoretisk chance for at vinde valget, fordi 40% har valgt dig fra i udgangspunktet, inden de overhovedet har hørt noget om politikken, du påtænker at argumentere for og arbejde for at få gennemført.

  4. Ad i.b.) Men spørgsmålet er vel egentlig her, hvor meget Obamas hudfarve betød for, om den sorte befolkning stemte på ham? De sorte har i de sidste 40 år altid stemt demokratisk med overvældende majoritet, uanset om kandidaten var hvid eller sort. Så vidt jeg husker, havde Hillary Clinton betydeligt held med at få sorte vælgere med sig, mens Obamas vælgere typisk var højtuddannede. Naturligvis endte de med at stemme på Obama, men det er vel ikke så mærkeligt, når alternativet var John McCain? Jeg tror heller ikke, at de havde stemt på Thomas Sowell, Clarence Thomas eller Colin Powell, hvis en af de tre stillede op, uanset hudfarve.

    Vandt Obama, fordi han var sort? Det var sikkert et plus for nogen, ikke mindst for de unge, hvide “hipster”-vælgere, men dem er der nu engang ikke så mange af, og mon ikke de fleste demokratiske kandidater havde slået John McCain? Især oven på finanskrisen?

    På trods af, at jeg ikke tror at jeg er enig med Obama på ret mange politiske områder (selvom jeg godt kan lide hans toner om gennemsigtighed og at skære overflødige programmer væk) er der jo en lang række faktorer, der gjorde ham valgbar, bortset fra hans hudfarve: Han er cool, intelligent, sympatisk, han har en indtagende familie, han er ung, veltalende, elegant – uden at være stiv og Harvard-agtig som John Kerry. Han er på det rent personlige niveau efter min mening den bedste kandidat, demokraterne har haft i meget lang tid, og jeg tror faktisk ikke, at nogen havde troet på, at han ville blive valgt indtil for få år siden, netop på grund af hans hudfarve.

    Men det virkeligt interessant spørgsmål her er måske, hvorfor så mange sorte stemmer demokratisk? Og om det er et symptom på deres (gennemsnitligt) dårlige placering i det amerikanske samfund?

    P.S. – i øvrigt kan man diskutere, om det er urimeligt at tage religiøs opfattelse med i en politisk bedømmelse? Ville du som ateist stemme for en genfødt kristen, der tror på kreationisme og at dinosaurne levede samtidig med mennesker, uanset om personen hævder, at det ingen betydning har for hans politiske holdninger, og at politik bør være en ren privat sag? Jeg tror det ikke – hvem vi er, betyder stadig noget for hvad vi tænker og hvem vi tilknytter os politisk. Det betyder bare ikke helt så meget, som det gjorde tidligere, og de mere tåbelige forskelle (race og seksualitet) er forhåbentlig blevet en del mindre.

  5. i) Jeg tror hudfarve betyder mere for sorte end for hvide, ligesom religion betyder mere for muslimer end for kristne danskere herhjemme. Jeg tror antallet af sorte, der har stemt på en hvid politiker _fordi han var hvid_, kan tælles på en hånd, men jeg tror, der er en del hvide – hipstere som du kalder dem, jeg ville tilføje ‘og “veluddannede”/studerende’ – der har stemt på Obama, fordi han er sort. Jeg tror den øgede opbakning Obama har fået fra sorte vælgere – bemærk at Obama iflg. en CNN exit-poll fik 95% af stemmerne

    http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_presidential_election,_2008#Voter_demographics

    – og ‘hipsterne’ omtrent modsvarer effekten fra hvide racister, der stadig lever i det forrige århundrede, bl.a. fordi der, på trods af hvad medierne så gerne vil have os til at tro, ikke er så pokkers mange tilbage af sidstnævnte – se dog også nedenfor. Det jeg har svært ved at tro på, er at hudfarven på nogen måde har været et minus for Obama ved valget.

    Men jeg tror også vi skal gøre os klart, at den udvikling jeg beskriver kun dækker de sidste par årtier, og at jeg tager det for givet, at hudfarve i den periode har betydet langt, langt mindre end den eksempelvis gjorde i efterkrigstiden. Den betyder ikke meget, men i det omfang dens betydning har ændret sig over de seneste år, tror jeg altså mere det er i forhold til, _hvordan_ effekten gør sig gældende, snarere end i forhold til _hvor meget_ den gør sig gældende.

    Bemærk også, at jeg intetsteds har skrevet, at den sorte hudfarve var det, der gjorde at Obama vandt valget. Det kan man jo umuligt sige ret meget fornuftigt om, givet det uendelige antal forhold, der har spillet ind, og hvis man gav udtryk for et sådant synspunkt, er der jo ikke langt til den ækvivalente fortolkning, at hvis Obama havde tabt, var det fordi amerikanerne er nogle racister. Begge disse tolkninger er efter min opfattelse helt i skoven.

    Hvis jeg skulle uddybe lidt i forhold til den der omtrent ækvivalente valgeffekt af ‘racister’ og ‘sorte racister/hipstere’, ville jeg også påpege, at jeg naturligvis tager det for givet, at der er nogle steder, hvor ‘race’ og hudfarve stadig betyder rigtig meget, og endog om noget betyder mere end før – min lillebror var på udvekslingsophold i Texas for et par år siden, og dernede var der vist, efter hans opfattelse, stadig en del virkelig hard-core red-necks og racister, ikke kun blandt den ældre generation. De taler dog ikke åbent om den slags, for tilsyneladende er den politiske korrekthed dernede på niveau med Sveriges. I den forbindelse kan man så også føje til, i relation til valgresultatet og din bemærkning om, at mange sorte jo i forvejen stemmer på demokraterne, at mange af de stater hvor der er mange en stor overrepræsentation af mennesker, der har et problem med at stemme på en sort, har Demokraterne nærmest aldrig vundet et valg; og det ville de formodentligt heller ikke, selvom de opstillede en hvid, gift mand, med 4 børn og adskillige børnebørn, 70 år gammel og medlem af NRA. Racister der bor i Texas har nærmest ingen indflydelse haft på, om Obama blev valgt, for Demokraterne har ikke vundet i den stat i over 30 år (Carter, 1976).

    ii)

    Jeg er enig i at Obama på mange områder var en god kandidat for det demokratiske parti. Dermed mener jegkun, at valget af ham øgede Demokraternes chance for at komme ind i det hvide hus, ikke at han af den grund er en god kandidat efter min opfattelse.

    I den forbindelse er det sjovt nok lige netop mange af de ting, andre opfatter som nogle af hans store positive kvaliteter, eller i hvert fald gør meget ud af at påpege, når de beskriver manden, der af mig betragtes som decideret farlige egenskaber at vælge en leder på baggrund af (karisma, personlig udstråling, veltalenhed, charme). Uden så for øvrigt at drage nogen direkte sammenligninger, vil jeg da lige påpege, at både Hitler, Franco, Fidel Castro og Stalin eksempelvis alle besad disse kvaliteter i rigt mål.

    iii) Ang. dit ps: Jeg betragter det på ingen måde som urimeligt, og dit eksempel er faktisk slet ikke far fetched; Ron Paul var evolutionsbenægter og sekulær, og førstnævnte forhold var et af mine hovedargumenter for aldrig at drømme om at stemme på manden, havde jeg haft chancen:

    http://econstudentlog.wordpress.com/2008/01/08/et-sp%C3%B8rgsmal/

    Jeg ville ikke turde stole på hans dømmekraft.

    Ens religiøse tro siger meget om et menneske, og det er i sidste ende mennesker vi vælger, ikke politikere.

  6. i) Jeg tror vi har brug for nogle mere solide data på området, inden der går anekdoter i den, men jeg synes godt vi kan konkludere, at i hvert fald hvide vælgere er betydeligt mere villige til at stemme på ikke-hvide kandidater end tidligere, eller kandidater der ikke tilhører deres religion eller sågar seksualitet. Sorte vælgere har naturligvis hele tiden stemt på hvide kandidater, hvis de ikke har haft andre muligheder.

    ii) “Uden så for øvrigt at drage nogen direkte sammenligninger, vil jeg da lige påpege, at både Hitler, Franco, Fidel Castro og Stalin eksempelvis alle besad disse kvaliteter i rigt mål.”

    Hmm tja, men det samme kan man jo sige om Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Vil du karakterisere dem som farlige af samme grund? Eller trak de ikke tværtimod i modsat retning af en samlende, centralistisk stat? Karisma (og en del andre af de karaktertræk som Obama besidder) er nu engang afgørende kvaliteter for at opnå noget i politik, men det siger vel ikke noget om, hvad man vil opnå?

  7. i)

    “hvide vælgere er betydeligt mere villige til at stemme på ikke-hvide kandidater end tidligere, eller kandidater der ikke tilhører deres religion eller sågar seksualitet.”

    Det skriver jeg faktisk også selv. Læs endelig mine kommentarer igen, hvis ikke du har fanget, at jeg er helt enig med dig på det punkt.

    Jeg er faktisk ikke bare enig, jeg går endog et lille skridt videre, og siger at jeg ikke er sikker på, at det overhovedet har været en ulempe for Obama at være sort i fbm. dette valg, selvom det ellers er dét, jeg har hørt MSM gentage dagligt i løbet af valgkampen. Det er blevet meget nemmere for en sort kandidat at blive valgt end det var før, ligesom det er blevet forholdsvist nemmere for homoseksuelle eller for eksempel katolikker, helt enig. Mit postulat er, at det meste af årsagen hertil netop er det holdningsskred, der er sket blandt de hvide i perioden. Jeg stiller mig på den anden side tvivlende overfor, om denne tendens har været lige så udtalt for forskellige minoriteters vedkommende, og i fald det er korrekt, vil det blot gøre det endnu lettere for disse at blive repræsenteret, end det ellers ville; og når 95% af de sorte vælgere stemmer på den sorte kandidat, synes jeg ikke at dette postulat kan være helt i skoven.

    Jeg ser for øvrigt heller ikke dig bringe meget data på banen, så den der med at der kan ‘gå anekdote i den’ går altså begge veje.

    ii)

    Du har ret i, at en politikers besiddelse af karisma mv. siger mere om, hvad vedkommende vil kunne opnå, end det siger om, hvad personen gerne ville opnå. Der er dog to problemer, jeg mener er af afgørende betydning her.

    Det ene problem er du faktisk selv inde på, idet du skriver: “Karisma … er nu engang afgørende kvaliteter for at opnå noget i politik”. Jeg ser helst at politikere ikke “opnår” alt for meget. Det gælder især folk, der har magt til at starte tredje verdenskrig eller atombombe tredjeverdenslande, hvis et par stykker af indbyggerne dér har gjort noget ‘dumt’.

    Det andet problem er, at ‘karisma’, ‘sympatisk udstråling’ og en lang række andre lignende plusord, ofte er gode indikatorer for, at vedkommende er god til at manipulere med andre. Det er nødvendigt for at komme til tops i politik og opnå resultater som systemet er nu, det har du helt ret i – men fortæller lige netop dette forhold ikke også lidt om, hvilken mennesketype man gerne vil regeres af, hvis man betragter disse kvaliteter som en styrke ved et valg? Hvorfor ville du som vælger bevidst blande kortene i disse menneskers favør?

    (En tredje indvending, som er helt på det personlige plan, er at der findes få mennesker, der er mindre karismatiske end undertegnede, og jeg har derfor en tendens til at mistro den slags mennesker, fordi de er så forskellige fra mig selv)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *