Søvndal hvisker i Obamas øre

Det her virker ikke helt gennemtænkt:

President Obama announced on Wednesday a salary cap of $500,000 for top executives at companies that receive the largest amounts of bailout money, calling the step an expression not only of fairness but of “basic common sense.”

Når topcheferne (og en lang række underchefer) i virksomheder som CitiGroup, Bank of America og Chrysler allerede tjener flere milloner dollars om året, er det svært at forestille sig, at en så voldsom nedgang i løn vil kunne tiltrække de nødvendige kapaciteter. Man skal huske, at de dygtigste topchefer er en ret begrænset gruppe af mennesker, der har en lang række tilbud at vælge imellem. Hvorfor skulle de vælge en uriaspost i et problemramt selskab, hvis de tjener måske 4-8 gange mindre, end de ville gøre i en velfungerende virksomhed?

For at tage et analogt eksempel: Jeg synes nogle gange, at de københavnske skraldemænd er nogle primadonnaer, som ikke gør deres arbejde ordentlig, brokker sig, når skraldespandene ikke er ideelt tilgængelige, og strejker for et godt ord. Men jeg er ikke så dum, at jeg forestiller mig, at en lønnedgang for skraldemænd vil få dem til at gøre arbejdet bedre. De vil bare holde op med at hente skraldet.

Omvendt forstår man selvfølgelig godt forargelsen, når virksomheder, der holdes oppe af skatteydernes penge, giver rekordbonuser til topchefer eller indkøber nye, smarte jetfly til ledelsen. Men det er måske et tegn på, at virksomhederne ikke har helt så meget brug for pengene, som de bilder os ind?

2 tanker om “Søvndal hvisker i Obamas øre”

  1. “Men det er måske et tegn på, at virksomhederne ikke har helt så meget brug for pengene, som de bilder os ind?”

    Lars, det har du helt galt fat i det, det der! Nye jetfly koster mange, mange penge, og jo flere penge man bruger, jo flere har man brug for. Det er egentligt ret simpelt: Jo flere jetfly topcheferne køber ind, jo mere har de brug for pengene!

  2. Snedigt! Og det gode ved det er jo, at det skaber efterspørgsel og får hjulene i gang!

    I grunden er det jo mærkeligt, at Obama-administrationen har så meget imod, at efterspørgslen på jetfly går op. Det kan selvfølgelig skyldes, at flyet var af fransk mærkat. Havde det været Boeing, havde vi nok set fagforeningerne gå i oprør. Køb amerikansk! Lige meget hvad!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *