På en sløv og kold aften i Washington lejede vi Lars and the Real Girl i den lokale Blockbuster på 17 & P. Jeg er selvfølgelig blevet punket for at se filmen, siden den kom ud, men jeg troede egentlig at det var en komedie. Faktisk var den meget rørende og meget overraskende. Filmens idé er selvfølgelig langt ude – Lars har brug for at ‘teste’ hvordan det er at være voksen, og derfor køber han en plastik-pige – men den vælger også undervejs nogle veje, der trækker tæppet væk under tilskueren. Anbefales varmt, men hav lommertørklæder parat.
Jeg så den for nogle uge siden, og jeg synes også den er rigtig god. Det rørende i den, synes jeg, er især beskrivelsen af tolerancen i det meget lille provinssamfund. Man er faktisk villige til at gøre rigtigt meget for hinanden, også selvom Lars’ opførsel forekommer mærkelig for alle i begyndelsen. Det er efter min mening et meget bedre billede på virkeligheden, end man normalt finder i skønlitteratur og på film, hvor lillebymentaliteten beskrives som intolerant og forstokket.
Helt enig. Det er en meget overraskende skildring, mest når man tænker på de sædvanlige filmklicheer. Det skyldes sikkert, at de fleste filmfolk og kunstnere – Ole Bornedal comes to mind – er stukket af fra provinsen og desperat forsøger at overbevise sig selv og deres storbyvenner om, at de i hvert fald ikke har komøg under Camper-skoene.
Jeg så den på den sidste natfilm festival og var skuffet. Syntes at Lars’ udvikling var postuleret og utroværdig – fortænkt. Sjovt nok brød jeg mig især ikke om, at landsbyboernes opbakning af Lars’ i hans livsløgn blev skildret som noget positivt. Og jeg opfattede det ikke som tolerance, snarere som en slags medalkoholisme. Men måske var jeg bare i dårligt humør den dag – nu er jeg da i hvert fald nødt til at gense den.
Må jeg ikke benytte lejligheden til at anbefale Ole Birk Olesen at læse Knut Hamsun, i særdeleshed Markens Grøde fra 1917, om bonden Isaks liv i ødemarken. En vidunderlig hyldest til det enkle, “primitive” liv i det nordlige Norge, det herreløse land, og til det jordnære menneske: “Den lange, lange Sti over Myrene og ind i Skogene, hvem har trakket op den? Manden, Mennesket, den første som var her. Det var ingen Sti før ham. Siden fulgte et og andet Dyr, de svake Spor over Moer og Myrer og gjorde dem tydeligere, og siden igjen begyndte en og anden Lap at snuse Stien op og gaa den naar han skulde fra Fjæld til Fjæld og se til sin Ren. Slik blev Stien til gjennem den store Almenning som ingen eiet, det herreløse land.”
Tak for kommentarer. Der er jo altid mange oplevelser af den samme film, og jeg vil da imødegå Brian så langt, at man ikke skal spille med på folks vrangforestillinger i det virkelige liv. I film synes jeg nu, at det er ok. Jeg så det mest om en historie om en gut, der virkelig havde brug for støtte til at blive voksen og komme af med nogle traumer, og ikke som en, der var “virkelig” gal.
Bielefeld: Dansk Hamsun-selskab? Er man kvalificeret, selvom man kun har læst “Sult”?
Ja!