Washington og det meste af det nordøstlige USA er dækket af sne i dag, et lag af frossent mælk. Af en eller anden grund får en smule sne hele samfundet til at bryde sammen. Der er stormadvarsler, skoler og arbejdspladser lukker, trafikken går i slow-mo. USA er som en mega-udgave af DSB. Men sneen betyder færre folk på Java House, min lokale coffee shop (Starbucks er ude i kulden). Mælk i kaffen. Billeder følger, når jeg omsider får taget mig sammen til at uploade dem. Jeg er stadig ikke helt tilfreds med mine evner til at tage billeder, selvom jeg har fået et godt kamera.
En anden slags mælk: Vi så Gus van Sandts Milk i går i Landmark E Street Cinemas, en god biograf i det centrale Washington. Sean Penn fortjente bestemt sin Oscar, men vi var nu ikke helt revet med af filmen. Spændende miljø og en historie, jeg ikke kendte så meget til, men måske lidt for “clear cut”? Er Harvey Milks udfordringer med at kombinere familieliv og politik ikke set før? Kunne i hvert fald være interessant, hvis han var blevet korrupt eller var kommet ud i nogle andre dilemmaer. Sådan er det selvfølgelig med virkelige historier, de vil ikke altid, som dramaturgien vil. Alligevel en seværdig film, og stadig sørgeligt aktuel i store dele af USA og resten af verden. Helt ærligt, hvad rager det andre, hvem jeg går i seng med?
Jeg kender ikke Java House, men var jeg i Washington, ville jeg helt sikkert slå et smut forbi Murky Coffee, der skulle være Washington og omegnss bedste kaffested.
http://www.murkycoffee.com/
Morten G to the rescue! Murky Coffee er et par stop væk med metroen. Jeg tjekker det ud 🙂
Milk genfortalte egentlig bare hvad dokumentarfilmen fra 84 viste (http://www.imdb.com/title/tt0088275/) og dok’en var simpelthen bare mere medrivende, fordi det var den rigtige H. Milk vi så og hørte. Der ville nok have været mere kød på spillefilmen, hvis den havde fokuseret på Dan Whites tragiske figur frem for på Milks martyr-rolle. Hvad i alverden fik ham til at dræbe to mennesker med koldt blod? Den film gad jeg godt se.